Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/05/06 til 2022/05/17.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
En 47-årig mand fra Næstved var lørdag morgen klokken 04.20 kommet op at skændes med en anden mand uden for et værtshus i Næstved. Politiets patrulje skilte de to ad og bad den 47-årige om at dæmpe sig. Det fik den 47-årige til at bede betjentene om at holde mund og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da manden efterfølgende blev visiteret, viste det sig, at han havde et knojern og en peberspray i lommen. Derfor blev den 47-årige også sigtet for at overtræde våbenloven.

Hændelser

Fensmark: Tre sigtet for tyveri
Efter et tip tjekkede politiet sammen med politihunden
Chase natten til tirsdag en bil, der holdt på Østerled i Fensmark. Der var en 16-årig pige og to 27-årige mænd i bilen, og de blev alle tre anholdt klokken 3.00, da det viste sig, at de formentlig havde været indblandet i et tyveri af en pladevibrator og en generator fra en byggeplads i lokalområdet. De tre anholdte blev sigtet for tyveriet og taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere på morgenen. De to maskiner blev tilsyneladende solgt til en 54-årig mand, som samtidig blev sigtet for hæleri.

Næstved: Havde hash og en joint
En 18-årig mand fra Næstved blev mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev standset og tjekket af politiet i Teatergade i Næstved, og her viste det sig, at han havde en mindre klump hash og en joint på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 18-årige sigtet på stedet.

Næstved: Kvinde kørte bil med amfetamin i blodet
En borger kontaktede politiet fordi hun torsdag klokken 16.33 kørte efter en slingrende bil. Anmelderen ringede til politiet og fulgte samtidig efter bilen til en adresse i Næstved, hvor føreren, en 25-årig kvinde fra Næstved, blev anholdt og sigtet for narkokørsel.

Næstved: Tyv igen på færde
En 31-årig mand fra Næstved forsøgte fredag klokken 09.42 at begå indbrud i et vaskerum på Kildemarksvej i Næstved, men han blev opdaget og tilbageholdt af nogle vidner på stedet. Politiet blev tilkaldt, og den 31-årige blev sigtet for forsøg på indbrud.

Næstved: 16-årig spyttede
En 16-årig dreng fra Ringsted kunne sent lørdag aften ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, da han ville ind på et diskotek på Grønnegade i Næstved, for tilsyneladende helt umotiveret spyttede han på to dørmænd på stedet. Politiet blev tilkaldt og den 16-årige blev sigtet for vold. Kort efter var der en 17-årig ung mand, der heller ikke kunne finde ud af at opføre sig pænt, for han optrådte provokerende og råbte ukvemsord efter betjentene på stedet. Han blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Næstved: I stjålen bil med tyvekoster
Politiet standsede natten til søndag en 48-årig mand fra Søborg, da han kom kørende i bil ved Havnen i Næstved. Det viste sig, at han virkede noget påvirket, og derfor blev han anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Samtidig fandt betjentene ud af, at bilen, han kørte i, var stjålet. I bilen fandt betjentene bl.a. en taske med en telefon og en pung, som den 48-årige ikke lige kunne forklare, hvor kom fra. Det viste sig, at tingene stammede fra et indbrud i Næstved, han netop havde begået. Derfor blev den 48-årige sigtet for indbrud og for biltyveri.

Næstved: To anholdt for ulovligt arbejde
Onsdag gennemførte udlændingekontrolafdelingen en kontrol på en sydsjællandsk byggeplads, hvor der arbejder udenlandske arbejdstagere. For to udenlandske mænd på henholdsvis 34 og 40 år var kontraktforholdene imidlertid ikke i orden, så de blev begge anholdt klokken 12.15 og sigtet for ulovligt arbejde. Arbejdsgiveren blev også sigtet i sagen. De to anholdte blev afhørt og løsladt igen sidst på eftermiddagen efter at have fået en bøde på 6.000 kroner hver.

Næstved: To mænd havde hash
I nat klokken 1.45 standsede politiet en 22-årig mand, da han kom kørende i bil ad Kanalvej i Næstved. Noget ved manden virkede mistænkeligt, og en nærmere undersøgelse af bilen viste da også, at den 22-årige kørte rundt med godt 30 gram hash. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Ved den efterfølgende ransagning af mandens lejlighed, blev der fundet yderligere 36 gram hash, som tilhørte en sambo – en 30-årig mand fra byen. Han blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Næstved: Havde peberspray og knojern i lommen
En 47-årig mand fra Næstved var lørdag morgen klokken 04.20 kommet op at skændes med en anden mand uden for et værtshus i Næstved. Politiets patrulje skilte de to ad og bad den 47-årige om at dæmpe sig. Det fik den 47-årige til at bede betjentene om at holde mund og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da manden efterfølgende blev visiteret, viste det sig, at han havde et knojern og en peberspray i lommen. Derfor blev den 47-årige også sigtet for at overtræde våbenloven.

Næstved: Spiritusbilist fik beslaglagt bil
En 49-årig mand fra Næstved blev lørdag klokken 16.09 standset i en varebil på ved Skovbrynet i Næstved. Han var tydeligt spirituspåvirket, og en alkometertest viste, at manden havde en alkoholpromille, der lå væsentligt over den grænse på 2.0, der betyder, at bilen skal beslaglægges med henblik på konfiskation efter reglerne om vanvidsbilisme.

Næstved: Tre sigtet for indbrud
Søndag morgen klokken 5.39 blev politiet ringet op af et vidne, der fortalte, at flere personer var ved at bryde ind i en container, der stod ved en undervisningsinstitution i Næstved. En patrulje blev sendt til stedet, og ganske rigtig traf betjentene tre personer: En 16-årig pige og to 27-årige mænd. De blev alle tre anholdt og sigtet for indbrud. Da betjentene undersøgte stedet, fandt de ud af at de tre sigtede kunne sættes i forbindelse med endnu et gerningssted, hvor der havde været indbrud. Desuden fandt politiet noget kokain i den bil, de var kørende i. Det betød, at den en af mændene også blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Næstved: Kvinde sigtet efter jernbaneloven
En 30-årig kvinde var søndag eftermiddag taget på jagt efter gode billeder. I den forbindelse gik hun rundt på jernbanelegemet i nærheden af Ringstedgade i Næstved. Det kan jo være ganske farligt at færden på eller langs med skinnerne, og det er derfor af naturlige årsager ulovligt. Så da patruljen fandt frem til kvinden, blev hun sigtet efter jernbaneloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Godthåbs Alle Mandag klokken 2.00-10.00 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Næstved Æblevænget, Appenæs Søndag klokken 19.30 – mandag klokken 15.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Næstved Bakkemosevej, Jenstrup Onsdag klokken 23.50 – torsdag klokken 7.30 Havetraktor af ukendt mærke  
Næstved Indre Vordingborgvej Lørdag klokken 12.00-13.30 To PH-lamper, smykker, en kuffert, en pung med kontanter og to store håndklæder  
Næstved Skellet Søndag klokken 4.00 En iPhone og en pung med udenlandsk valuta  
Næstved Platan Alle Tirsdag klokken 21.00 – onsdag klokken 7.47 En hvilestol af ukendt mærke  
Hyllinge Søndergade Tirsdag midnat – klokken 14.39 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Næstved Østre Ringvej Lørdag klokken 14.00 – tirsdag klokken 10.15 Kaffe og 14 pakker kage  
Næstved Ferskenvej Fredag 15.11 Bilnøgle og efterfølgende brugstyveri af bil  
Næstved Grundtvigsvej Fredag 07.00 – Søndag 20.15 Møbler  
Næstved Slettevej 30/4 – 4/5 Kontanter og hævekort  

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Jørgen Jensens Vej Mandag klokken 17.10 27-årig mand fra Rønnede Spiritus- og narkokørsel, kørsel uden førerret. Der blev fundet en nødhammer i bilen, og derfor blev den 27-årige sigtet for overtrædelse af våbenloven. Da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 23.36 27-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Næstved Farimagsvej Mandag klokken1 6.45-18.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen  
Fensmark Holmegaardsvej Kl. 18.30-19.30 Bestilt færdselskontrol: En enkelt knallertkører blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden nummerplade  
Næstved Flere steder Kl. 17.00 – 18.50 To knallertkørere blev sigtet for at have ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt.  
Næstved H.C. Lumbyes Vej Kl. 14.15-14.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager  
Næstved Kildemarksvej Kl. 7.30 – 8.30 Politiet holdt øje med morgentrafikken ved skolen, hvor der var god dialog med både forældre og personale. Ingen sager  

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved H.C. Andersens Vej Mandag klokken 7.36-8.36 157 3 50 km/t 63 km/t
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 11.39-13.25 628 6 60 km/t 79 km/t
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 9.14-11.14 846 4 60 km/t 74 km/t
Herlufmagle Helgesvej Torsdag klokken 14.35-16.50 157 9 40 km/t 62 km/t Et klip
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Torsdag klokken 10.42-13.42 205 16 60 km/t 91 km/t Et klip
Næstved Havnegade Lørdag klokken 19.11-22.11 573 17 50 km/t 73 km/t Et klip
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 17.06-22.00 219 46 50 km/t 81 km/t Tre klip
Næstved Ringstedgade Lørdag klokken 15.17-18.47 854 101 50 km/t 76 km/t Otte klip
Næstved Slagelsevej Søndag klokken 15.19-18.19 399 66 50 km/t 74 km/t Fem klip
Næstved Vordingborgvej Fredag klokken 15.17-16.37 221 3 60 km/t 94 km/t Et klip
Tornemark Hovedgaden Søndag klokken 19.10-21.45 82 30 40 km/t 62 km/t Fire klip
Næstved Vordingborg Landevej ved Vester Egesborg Onsdag klokken 15.36-21.50 1108 50 50 km/t 71 km/t To klip
Sandved Hovedgaden Fredag 05.35-12.00 372 58 40 70 9 klip
1 betinget frakendelse
Fensmark Holmegaardsvej Kl. 9.27 – 12.00 280 10 50 km/t 75 km/t 2 klip
Næstved Næstelsø Præstemark Kl. 5.26 – 8.26 103 10 60 km/t 81 km/t 0

 

Foto: ABW