Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2015-08-24 til 2015-09-01.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER

En 46-årig mand fra Næstved blev mandag klokken 21.32 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skete, efter at han var blev standset på Parkvej i Næstved, hvor han kørte på en motorcykel uden nummerplader og uden lys på. En alkometertest viste, at den 46-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at køre på en uindregistreret motorcykel uden forsikring og uden lys.

Fredag aften afholdt politiet færdselskontrol og i den forbindelse blev en lille knallert standset klokken 20.12 på Vestre Ringvej i Næstved. Føreren af knallerten – en 39-årig mand fra Næstved – virkede beruset, hvilket en alkometertest bekræftede. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 13.33 blev en bil, der kørte på Sneserevej i Snesere, standset af en patrulje. Da føreren af bilen – en 52-årig mand fra Torup ved Næstved – virkede beruset, blev han alkometertestet. Testen viste positivt resultat og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

I forbindelse med en færdselskontrol, der blev afholdt fredag aften, blev en lille knallert klokken 20.15 standset på Slagelsevej ud for Fodby. Føreren – en 57-årig mand fra Fuglebjerg – virkede beruset, og en alkometertest viste da også positivt resultat, hvorfor han blev anholdt op sigtet for spirituskørsel.

Lørdag klokken 5 standsede politiet en 52-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Slagelse Landevej ved Vemmelev. En alkometertest viste, at den 52-årige havde en promille, der var lidt over tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Mandag klokken 0.10 standsede politiet en 23-årig mand fra Pederstrup i Rådmandshaven i Næstved. En alkometertest viste, at den 23-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev hans førerret inddraget på stedet.

Onsdag klokken 14.07 fik politiet en anmeldelse fra en sportsforretning i Næstved, som havde tilbageholdt en formodet butikstyv. Det var en 15-årig dreng fra Næstved, og da politiet ankom til stedet, kunne han ikke helt redegøre for, hvor han havde den jakke fra, som han havde på. Vidner forklarede betjentene, at da medarbejdere fra forretningen havde forsøgt at standse den 15-årige sparkede og spyttede ham efter den og han truede en af medarbejderne. Den 15-årige blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Politiet efterforsker sagen som røveri, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Politiet standsede rutinemæssigt fredag klokken 16.05 en bil, som kørte på Næstved Landevej i Rude. Føreren af bilen – en 19-årig ung mand fra Nyrup ved Sandved – virkede påvirket, hvilket en narkotest bekræftede, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Søndag klokken 18.43 standsede politiet en bil, der kørte på Ringstedgade i Næstved. Da føreren – en 22-årig ung mand fra Rønnebæk ved Næstved – virkede påvirket, blev han narkometertestet. Testen viste positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

HÆNDELSER

NÆSTVED: 15-årig butikstyv sigtet for røveri
Onsdag klokken 14.07 fik politiet en anmeldelse fra en sportsforretning i Næstved, som havde tilbageholdt en formodet butikstyv. Det var en 15-årig dreng fra Næstved, og da politiet ankom til stedet, kunne han ikke helt redegøre for, hvor han havde den jakke fra, som han havde på. Vidner forklarede betjentene, at da medarbejdere fra forretningen havde forsøgt at standse den 15-årige sparkede og spyttede ham efter den og han truede en af medarbejderne. Den 15-årige blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Politiet efterforsker sagen som røveri, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

NÆSTVED: To sigtet for dørsalg
Politiet fik lørdag klokken 11.31 en anmeldelse om, at to mænd gik fra hus til hus og tilbød at rense tag og udføre andet arbejde på Solbakkevej i Næstved. Politiet fik kontakt med de to mænd, som nu var nået til Kalbyrisvej. Det var en 28-årig mand fra Polen og en 16-årig irsk dreng, og de blev begge anholdt klokken 13.15 og sigtet for dørsalg, som er en overtrædelse af lov om forbrugsaftaler. De blev begge taget med til afhøring på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 16 – nu udstyret med et bødeforelæg for overtrædelsen.

NÆSTVED: Tre anholdt i nattelivet
Søndag morgen måtte politiet tre gange skride til anholdelse af gæster i nattelivet i Næstved. Første gang var klokken 3.30, hvor en 21-årig mand kom tumlende ud fra et værtshus i Grønnegade. Den 21-årige var fuld og var lige ved at komme i slagsmål med en anden, hvilket politiet dog fik forhindret. Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen, hvor han blev løsladt igen klokken 9.10.En af den 21-åriges venner, en 19-årig mand, måtte samme tur igennem. Den 19-årige var også ved at komme op at slås i Sct. Mortens Gade, og han blev derfor anholdt klokken 3.40 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev også taget med til politistationen i Næstved og løsladt samtidig med den 21-årige ven.Klokken 5.27 måtte politiet anholde en 20-årig mand, der havde været indblandet i noget skubberi på Day&Night i Ramsherred. Den anden var ikke kommet noget til, men den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og taget med til politistationen i Næstved. Han fik også et forbud mod at komme på stedet fremover, og han blev løsladt igen klokken 9.50.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Rønnebæk Grevensvængevej Hus Lørdag klokken 10 – søndag klokken 11 Sølvtøj og lampe
Næstved Appenæshoved Hus Lørdag den 22. – søndag den 23. august Krystal lysekrone og en Microsoft Office 2013 pakke
Fensmark Dragehøjvej Hus Onsdag klokkne 9-16.28 Fire højttalere og en “Ægget”-stol med fodskammel
Næstved Smedevænget, Stenstrup Hus Fredag klokken 14 – lørdag klokken 7.20 Skruemaskine af mærket DeWalt, stationær pc af mærket Dell og en bærbar pc af ukendt mærke, højtryksrenser, Panasonic tv og et Omega ur

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Karrebækvej Fredag klokken 7.40 – 8.15 Skolestart: 80 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Næstved Klokken 8.15-11 Tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Holsted Alle Klokken 7.45-8.05 Skolestart: Ingen sager
Næstved Præstøvej Klokken 7.40-8.10 Skolestart: 10 biler standset og kontrolleret – ingen sager
Sandved Grønbrovej Klokken 7.30-8.15 Skolestart: 10 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

 

 

Hastighedskontroller

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Rejnstrupvej Klokken 7-12.40 ATK 350 12 60 km/t 83 km/t 1 klip
Næstved Skyttemarksvej Klokken 11.30 – 12.35 ATK 1 50 km/t 64 km/t