Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2026/07/14 til 2026/07/22.
HERLUFMAGLE: To mænd kom op at slås
Mandag aften fik politiet en anmeldelse om, at to mænd råbte op og sloges ude på gaden på Helgesvej i Herlufmagle. En politipatrulje rykkede ud, og de to mænd blev skilt ad. De to mænd, der er fra lokalområdet og henholdsvis 22 og 55 år gamle, blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 22-årige var ret beruset, og får at få ro på stedet blev han anholdt klokken 22.10 og taget med til afsvaling på politistationen i Næstved.
NÆSTVED: 31-årig sigtet for butikstyveri
Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Næstved, hvor en kunde var gået gennem kassen med forskellige mad- og drikkevarer, som han ikke havde betalt for. Herefter stak han af på et elløbehjul. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet kort efter frem til en 31-årig mand fra byen. Han blev anholdt klokken 18.20 og sigtet for butikstyveri af varer til en værdi af 273 kroner, og han blev også sigtet for et tyveri fra den samme forretning tidligere på ugen. Efter en kort afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 20.18.
NÆSTVED: Fandt stoffer i kælderrum
Lørdag aften var en politipatrulje ved en boligblok på Parkvej i Næstved, og da betjentene kom ned i kælderen, lugtede der af hash. I et kælderrum fandt politiet 77,8 gram hash og godt 13 gram kokain, og to mænd på 48 og 51 år blev anholdt på stedet klokken 21.08 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. De to sigtede blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen først på natten.
NÆSTVED: Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse
To kvinder var i går klokken 15.40 parkeret på en parkeringsplads på Ladbyvej ved Næstved. Pludselig opdagede kvinderne en mand i nærheden, der stod og stirrede på dem. Det viste sig, at manden, der var nøgen fra livet og nedefter, stod og fingerede med sine kønsdele, mens han iagttog kvinderne. Både manden og hans bil kunne beskrives godt, da politiet efterfølgende blev tilkaldt. Derfor gik der ikke længe før politiet fandt frem til manden, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse. Det drejer sig om en 75-årig mand fra lokalområdet.
NÆSTVED: Prøvede at stikke af fra politiet på løbehjul
En patrulje fra lokalpolitiet så fredag klokken 22.30 en dreng på et elløbehjul, der kørte på Østre Ringvej, men uden at bruge cykelhjelm. Da betjentene ville standse ham, stak han i første omgang af ad et stisystem, men kort efter dukkede han op igen på løbehjulet på Kalbyrisvej, hvor han var travlt beskæftiget med sin mobiltelefon. Han smed elløbehjulet fra sig og forsøgte at skjule sig i en indkørsel. Det lykkedes dog ikke helt. Det var en 15-årig dreng fra byen, og han blev sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger, for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel og for at køre uden cykelhjelm. De sociale myndigheder og hans forældre blev underrettet om sigtelserne.
NÆSTVED: Standset på hurtig pedelec
Fredag aften standsede politiet en 22-årig mand i Teatergade i Næstved, hvor han kom kørende på en elcykel – en såkaldt pedelec – i fuld fart uden at træde i pedalerne. Elcyklen blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne væsentligt hurtigere end tilladt. Derfor blev den 22-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og hvis det viser sig, at elcyklen kan kategoriseres som en knallert, kan der komme yderligere sigtelser til.
NÆSTVED: Tog halsgreb
Natten til lørdag blev politiet kaldt til Ramsherred i Næstved, hvor en medarbejder på et værtshus var blevet skubbet i brystet af en gæst, som også havde taget halsgreb på ham. Politiet anholdt klokken 3.03 en 21-årig mand fra Næstved. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, og efter afhøring blev den 21-årige løsladt igen klokken 4.03.
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
|---|---|---|---|---|
| Næstved | Tarupvej | Mandag klokken 23.00 – tirsdag klokken 8.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget | |
| Næstved | Tulipanvej | Onsdag klokken 20.00 – mandag klokken 11.15 | Et tv, pc’er, smykker og iPads | |
| Karrebæksminde | Mikkelhøj | Onsdag klokken 11.00 – fredag klokken 13.00 | Hvilestole, en taske, figurer og porcelæn fra Royal Copenhagen | |
| Næstved | Hvedevænget | Fredag klokken 18.46 | Kontanter og guldsmykker | |
| Næstved | Ejbyvej | Søndag kl. 18.00 – mandag kl. 13.00 | Vides endnu ikke |
| By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
|---|---|---|---|---|
| Næstved | Parkivej | Tirsdag klokken 20.34 | 52-årig kvinde | Spirituskørsel |
| Næstved | Havnegade | Fredag klokken 16.00-20.15 | To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og for denne enes vedkommende var det det tredje klip. En blev sigtet for at have monteret et åbent luftfilter | |
| Næstved | Parkvej | Kl. 16.00 – 19.30 | To blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, og en manglede nummerpladen. |
| By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Næstved | Parkvej | Tirsdag klokken 7.20-11.50 | 553 | 17 | 50 km/t | 74 km/t | Et klip |
| Næstved | Vestre Ringvej | Tirsdag klokken 5.23-6.23 | 150 | – | – | – | – |
| Glumsø | Suså Landevej, Sandby | Mandag klokken 0,52-6.15 | 296 | 9 | 60 km/t | 104 km/t | Tre klip og to betingede frakendelser |
| Næstved | Øverup Alle | Mandag klokken 11.00-17.00 | 1063 | 24 | 50 km/t | 79 km/t | To klip |
| Herlufmagle | Skelbyvej, Nåby | Fredag klokken 11.07-16.58 | 1000 | 20 | 80 km/t | 113 km/t | Et klip |
| Næstved | Havnegade | Søndag klokken 18.12-20.12 | 278 | 8 | 50 km/t | 71 km/t | To klip |
| Næstved | Ringstedgade | Lørdag klokken 9.29-13.59 | 957 | 24 | 50 km/t | 66 km/t | – |
| Næstved | Vestre Ringvej | Søndag klokken 14.52-15.52 | 283 | – | – | – | – |
| Næstved | Vestre Ringvej | Søndag klokken 16.23-17.23 | 208 | – | – | – | – |
| Næstved | Østre Ringvej | Søndag klokken 13.16-14.16 | 366 | – | – | – | – |
| Næstved | Østre Ringvej ved A-broen | Lørdag klokken 7.35-8.35 | 123 | – | – | – | – |
| Næstved | Præstø Landevej | Kl. 13.50 – 14.50 | 459 | 0 | 70 km/t | – | – |
| Næstved | Præstø Landevej | Kl. 15.35 – 20.05 | 1867 | 15 | 50 km/t | 84 km/t | 1 klip og 1 betinget frakendelse |
| Næstved | Skyttemarksvej | Kl. 05.33 – 12.03 | 845 | 15 | 50 km/t | 74 km/t | 1 klip |
| Tappernøje | Strandvejen | Kl. 16.06 – 21.45 | 340 | 18 | 50 km/t | 76 km/t | 2 klip |

















