Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2026/06/29 til 2026/07/07.

NÆSTVED: 16-årig havde ikke førerret
I går aftes klokken 19.00 fik politiet en anmeldelse om, at nogle unge kørte generende ræs på knallerter ved Maglemølle i Næstved. Da politipatruljen kom til stedet, traf de ret hurtigt en 16-årig dreng med en stor knallert. Det viste sig, at drengen ikke havde førerret til knallerten, at knallerten ikke var forsikret, og at den heller ikke var indregistreret. Den 16-årige blev derfor sigtet for det hele.

NÆSTVED: 23-årig sigtet for indbrud
I nat mellem klokken 00.29 og 00.34 brød en gerningsmand ind i en virksomhed på Marskvej i Næstved ved at smadre en rude i bygningen. Politiet blev tilkaldt, og gennem en effektiv og hurtig efterforskning fandt en patrulje klokken 01.02 frem til en 23-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for indbrud.

NÆSTVED: Med bue og pil
En 59-årig mand blev søndag aften anholdt og sigtet for trusler på livet. Det var tilsyneladende i forbindelse med en diskussion om, hvorvidt der skulle luftes hunde på stedet eller ej, at den 59-årige tog bue og pil frem og angiveligt truede en mand og en kvinde ved at sigte på dem fra en lejlighed i Næstved. Politiet blev tilkaldt, og de fik hurtigt kontakt til den 59-årige og hans bue. Han blev taget med på politistationen, hvor han blev nærmere afhørt.

NÆSTVED: Opfarende ung mand
Et par betjente stødte natten til lørdag klokken 00.25 på en noget opfarende 19-årige mand, da han befandt sig på Ramsherred i Næstved. Han havde tilsyneladende slået en anden mand i hovedet, så derfor blev han sigtet for vold. Han fortsatte med at være opfarende og talte temmelig grimt og truende til betjentene. Så derfor blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og for trusler mod polititjenestemand. Han blev taget med på politistationen, hvor han fik lov til at hvile ud til klokken 05.07, hvor han blev løsladt.

NÆSTVED: På tur med heroin på lommen
En politipatrulje traf i går klokken 14.20 en 51-årig mand, da han kom gående ad Parkvej i Næstved. Noget ved manden vakte betjentenes opmærksomhed, og ved den efterfølgende visitation fandt de da også 1,3 gram heroin på manden. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: To mænd sigtet for indbrud
Flere gange mellem natten til lørdag og natten til søndag har to mænd formentlig brudt ind i et lager på en adresse i Næstved. Gennem gode vidneforklaringer og hurtig efterforskning fandt politiet frem søndag middag frem til to mænd på hhv. 40 og 41 år – begge fra byen. De blev anholdt og sigtet for indbrud.

NÆSTVED: Tre mænd sigtet efter ordensbekendtgørelsen
Politiet fik i går klokken 16.27 en anmeldelse om, at tre unge mænd havde optrådt meget utryghedsskabende og sparket og slået til skilte og glas-vindfang på Næstved Banegård, hvorefter de var steget på et tog til Nykøbing F. – et vidne set i den forbindelse set dem løbe over sporene. Da toget ankom til ?Nykøbing F. Banegård ventede en politipatrulje på dem. De blev hurtigt identificeret og alle tre blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og efter jernbaneloven. Det drejer sig om en 22-årig mand, en 32-årig mand og en 21-årig mand – alle fra Jylland.

NÆSTVED: kravlede på biler – sigtet for hærværk
Fredag aften klokken 22.55 fik politiet en melding om, at en ung mand var til stor gene for folk på en parkeringsplads på Kvægtorvet til Næstved, hvor han tilsyneladende kravlede rundt på bilerne. Det viste sig, at den unge mand formentlig har ødelagt forruder på flere biler og bulet karroseriet på dem. Han blev derfor anholdt og sigtet for hærværk. Det drejer sig om en 22-årig mand fra Nakskov.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Tulipanvej Mandag kl. 04.48 Mobiltelefoner, kontanter og medicin  
Herlufmagle Irisvænget Onsdag kl. 00.01 – torsdag kl. 08.30 Smykker  
Næstved Meistersvej Lørdag kl. 15.00 – søndag kl. 02.00 Smykker  
Næstved Tulipanvej Mandag kl. 04.48 Mobiltelefon, kontanter og medicin  
Næstved Åbakken Onsdag kl. 20.30 – torsdag kl. 12.00 Værktøj, højtalere, smykker, telefoner mv.  
Karrebæksminde Cypresvænget Kl. 10.48 Boremaskiner, stiksav og en værktøjskasse  
Næstved Dyrnæsvej Lørdag klokken 12.15-21.58 Computer og smykker  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Skelbyvej Kl. 10.49 – 16.20 1160 11 70 km/t 95 km/t 1 klip
Næstved Kyse Bygade Kl. 11.07 – 17.07 2412 14 50 km/t 65 km/t
Glumsø Suså Landevej Fredag kl. 23.52 – lørdag kl. 05.15 90 14 60 km/t 92 km/t 3 klip
Herlufmagle Suså Landevej Fredag kl. 15.39 – 20.00 867 30 70 km/t 101 km/t 1 klip
Holme-Olstrup Landevejen Søndag kl. 13.33 – 20.02 3100 54 60 km/t 115 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Næstved Landevejen Kl. 11.32 – 17.02 401 6 60 km/t 75 km/t
Tappernøje Sneserevej Kl. 14.16 – 17.30 570 28 60 km/t 87 km/t 2 klip
Næstved Ringstedgade Kl. 05.34 – 12.04 1643 33 50 km/t 71 km/t 2 klip
Næstved Rådmandshaven Kl. 07. 52 – 13.52 1248 40 50 km/t 76 km(t 2 klip
Fensmark Kalkerupvej Fredag klokken 16.36-17.36 16 50 km/t
Fuglebjerg Rejnstrupvej Lørdag klokken 16.29-20.29 230 3 60 km/t 84 km/t Et klip
Glumsø Suså Landevej Lørdag klokken 16.48-22.00 653 28 60 km/t 99 km/t To klip
Herlufmagle Suså Landevej Fredag klokken 18.12-20.00 281 3 60 km/t 78 km/t
Næstved Enø Kystvej Fredag klokken 15.01-18.01 31 1 40 km/t 48 km/t
Næstved Karrebækvej Fredag klokken 18.42-20.12 656 80 km/t
Tappernøje Sjoltevej Søndag klokken 13.45-14.45 9 50 km/t
Tappernøje Strandvejen Søndag klokken 15.09-19.30 353 24 50 km/t 73 km/t To klip

 

Del gerne dette