Det der i gamle dage var kendt som manicure er i dag en kunstform med mange teknikker og tendenser. Mange kvinders smag går for tiden i retning af halvlange mandelformede negle, som både kan prydes med klar lak, ensfarvet neglelak eller med den fineste nailart. Kun fantasien sætter grænser, siger man, men det er jo ikke helt rigtigt, for mangel på tekniske færdigheder kan hurtigt sætte en stopper for drømmen om den perfekte manicure.

De mange kvinder, der ønsker mere end korte naturlige negle, søger derfor hjælp hos negleteknikere i saloner over hele landet, og de negleteknikere bliver bl.a. uddannet i Næstved. KJ Negle har sit navn efter indehaver Katerina Jørgensen, der er Certificeret International Emmi-nail underviser. Hun hjælper kvinder til succes med korrekt og holdbar negleteknik ved 1:1 undervisning, online kurser og 1-årig negleteknikeruddannelse.

Følg KJ Negle på Facebook og Instagram