Når du besøger Holmegaard Værk, bør du sætte rigelig tid af til at besøge designshoppen – en museumsbutik i absolut særklasse med hovedvægt på dansk design og kunsthåndværk. Her finder du et stort og inspirerende udvalg af alt fra unikaværker af museets egne glaspustere til kunstindustriprodukter, print og merchandise.

Hvad enten du er på udkig efter lysestager, vaser eller stel til at forkæle dig selv eller til at overraske en du har kær, finder du den perfekte gave i form af kunstindustriprodukter fra bl.a. Holmegaard, Kähler, Lyngby og Bjørn Wiinblad – dansk design i udsøgt kvalitet med fokus på klassisk elegance.

Designshoppen har et stort og inspirerende udvalg af Holmegaard Værk plakater med billedliggørelse af dansk designhistorie, der pryder enhver væg. Vælg frit imellem en lang række fantastiske motiver i forskellige størrelser.

Ønsker du i stedet at tage historien i hånden, kan du gå på opdagelse i hele Holmegaard Værks historie i postkort, der pryder designshoppens ene væg. Find fx historien om tilblivelsen af provenceskålen eller H.C. Andersens besøg på glasværket og tag den med hjem. Du kan naturligvis også tage en tur ind igennem museet og opleve historien helt tæt på!

Udvalget af varer afspejler altid museets aktuelle særudstillinger.

Bliv årskortholder og spar 10% i butikken. Se alle fordelene her.

Dit Næstved var forbi…

Foto: ABW

Foto: ABW