Rønnebæksholm inviterer til Herlufsholmkorets 75-års jubilæum og Forårskoncert, Torsdag 11. maj, kl. 18.00

Tag familien og vennerne under armen og kom til en skøn forårskoncert med Herlufsholmkoret og bandet SKIPPERLAKS på Rønnebæksholm. Koret kan fejre 75-års jubilæum i år, og i den anledning afholdes reception i Herskabsstalden fra kl. 18-19, hvor der bydes på en forfriskning. Kl. 19.30 synger Herlufsholmkoret koncert med udvalgte klassiske, nyere salmer og sange under ledelse af dirigent Per Riis og akkompagneret af pianist Phil Nice. Koncerten er delt i to sæt, og imellem dem spiller duoen SKIPPERLAKS v/Phil Nice & Michael Staun, et hav af sømandsviser, og her er publikum velkomne til at synge med.

Praktisk information: Arrangementet foregår i Herskabsstalden. Dørene åbnes kl. 18.00 til receptionen, og kl. 19.00 til koncerten, hvor der er mulighed for at købe forfriskninger. For dårligt gående kan der parkeres ved Herskabsstalden. Billetter kan købes i døren til 50 kr.

Læs mere på: https://roennebaeksholm.dk/events/foraarskoncert-med-herlufsholmkoret-75-aars-jubilaeum/

Foto: ABW