Elever, undervisere, forældre, søskende, familier og venner – og Billedskolens samarbejdspartnere – inviteres alle til fernisering lørdag d. 4. maj kl. 14-16. 
Vi mødes på Gårdspladsen foran Rønnebæksholms indgang.

Program
14.00 – officiel velkomst ved leder af Billedskolen, Lotte Juul Petersen
14.00 – 16.00 servering af lille forfriskning og udstillingen er åben

Til ferniseringen vil I på skift kunne gå på opdagelse i fællesudstillingen GALOPFARVET. Kom og se hvad de andre hold har lavet og sig tak for en god sæson i Billedskolen!

I kan desuden besøge den aktuelle udstilling – Hestens oprindelse på Rønnebæksholm – med gratis entré – og gå en tur i Parken og Haven før, under og efter udstillingen.

Udstillingsperiode
Lørdag d. 4. maj – søndag d. 9. juni 2024
Udstillingen er åben i Rønnebæksholms åbningstider:
Torsdag, fredag, lørdag: 12-17
Søndag: 12-16

Fællesudstillingen og temaet
Vi er glade for igen i år at kunne invitere jer alle til Billedskolens afsluttende fællesudstilling. Her udstiller alle fritidshold på tværs af de fire kommuner i Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved – og bidrager til en fælles udstilling under samme tema: GALOPFARVET

Alle hold har hver i sær arbejdet med temaet og fortolket det på deres måde. Som altid er det hemmeligt, hvad holdene har fundet på – og vi glæder os derfor rigtig meget til at kunne løfte sløret for alle de spændende værker på ferniseringsdagen!

Temaet er desuden inspireret af den aktuelle udstillingsrække på kunsthal Rønnebæksholm i Næstved, som i år 2024 sætter fokus på HEST.

Udstilling i børneværkstedet
Udstillingen foregår i Børneværkstedet på Rønnebæksholm, som i hele udstillingsperioden er omdannet til udstillingslokale. I denne periode kan man ikke bruge børneværkstedet, men det bliver genskabt til næste udstilling på Rønnebæksholm – Hestens fortællinger, som åbner til Sankt Hans søndag d. 23. juni 2024.

Der findes 13 fritidshold fordelt på 4 kommuner og 6 byer i indeværende sæson 2023-2024. Den nye sæson åbner for tilmeldinger 1. juni-14. august.

Se mere her:

Forside – Rønnebæksholm (roennebaeksholm.dk)

Billedskolen