Næstved Teater præsenterer farcen “De tre musketerer” med ensemblet Figaros.

Opføres søndag 23. april kl. 16.00 og kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte. Alexandre Dumas’ klassiske fortælling De tre Musketerer rummer det hele. De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.

Historien rummer, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere.

I denne sværdvægter af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af “De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.

Det samme hold producerede lattersuccesen ”Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers”.

Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850.

Foto: Thomas Juul