Næstved Synger indbyder til fællessang på JB10 med Elias Solnør 3. oktober kl. 19.00-20.00
Vi mærkede det til morgensang, vi mærkede det på efterskolen og på højskolen – og vi mærkede det i dén grad under coronanedlukningen: Fællessang er mere end bare at synge. Den er noget, der binder os sammen, styrker os og minder os om, at sang og musik betyder mere for os, end vi måske lige gik og troede.
Derfor inviteres du på JB10 i Næstved den 3. oktober kl. 19-20, hvor vi sammen slår tonen an og fylder rummet med lyden af fællessang. Vi dykker ned i både kendte og mindre kendte hjørner af Højskolesangbogen, og du behøver hverken at kunne synge rent eller kende alle sangene på forhånd for at være med!
Ved klaveret sidder tangenttrolden Elias Solnør – en passioneret musiker med rødder i den rytmiske musik. Med varme, humor og en folkelig og inkluderende tone, vil han føre os gennem aftenens musikalske rejse og fortælle lidt om sangene undervejs.
Ea Cornelia har også valgt et par fællessange kommer på scenen sammen med Elias, før hun selv går med med Ea Cornelia Orchestra kl. 20.00.
Vi ses på JB10!



















