AOF Næstved & Susålandet byder i efteråret 2023 på foredragsrækken Folkevandringer og kulturarv fra 410 til 1066 e.Kr.

Som i dag var der for 1500 år siden massive folkevandringer i Europa, som skabte både kaos og fornyelse. Hvad ved vi om germanernes forhold til romerne og om de kongeriger, som opstod i hunnernes kølvand? Og hvad ved vi om, hvordan de nye germanske samfund videreudviklede den europæiske kulturarv efter Romerrigets fald?

I denne serie foredrag skal vi følge tilblivelsen af nogle af de berømte folkeslag, som forstod at udnytte de uklare politiske forhold til deres egen fordel. Den romerske kulturarv satte dagsordenen, og i sammenblandingen med germanernes kulturtraditioner opstod de kræfter, som stadig i dag er med til at forme vores verden.

Fremstillinger af folkevandringstiden og den germanske jernalder/vikingetid vrimler det med i tv og på museer. På Moesgaard er der f.eks. for tiden en flot udstilling, der hedder ”Ud af kaos.” I denne serie foredrag går vi bag om de glitrende genstande og det politiske kaos og leder efter de lange kulturtråde, der stadig forbinder os med den romerske kultur og folkevandringstiden.

Det starter mandag den 25. september kl. 13-15. 

Læs mere og tilmeld dig her:

 

https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/historie/aof-naestved-susalandet/6223211920/europa-og-barbarerne-folkevandringer-og-kulturarv-fra-410-til-1066-e-kr/45500/