Årets første udstilling i 2025 på Rønnebæksholm er Damdramaer med Magnus Andersen. Den åbner lørdag den 1. februar. I Damdramaer forvandler Magnus Andersen det velkendte til noget fremmedartet og forunderligt. Andersen henter inspiration fra hverdagen og dens gakkede sider og bruger sin kunstneriske praksis til at trække os ind i hans tvetydige, æstetiske univers, hvor humor, absurditet og eftertanke smelter sammen.
Til denne åbning kan Rønnebæksholm også fejre deres nye Café Haralda med butik og udsmykning. De nye rammer er designet af Matilde Friese & Stine Friese i samarbejde med billedkunstner Cecilia Westerberg, der står for en ny udsmykning, som bringer Pigmenthavens farver fra Rønnebæksholms Have ind.
Børneværkstedet omdannes til Værkstedet i samarbejde med Stina Resting. Der vil være fokus på materialitet og fællesskaber for både børn, unge og voksne.
Program for udstillingsåbningen lørdag den 1. februar kl. 13-17.00
I Herskabsstalden
Kl. 13.00 Åbningstale ved Kunstnerisk Leder af Rønnebæksholm, Lotte Juul Petersen
Kl. 13.15-13.45 Åbningskoncert ved cellist og komponist Josefine Opsahl
Der vil blive serveret forfriskninger efterfølgende i Herskabsstalden. Man kan købe ferniseringskaffe og kage i Café Haralda. Arrangementet er gratis for alle. Udstillingen er åben fra kl. 13.00-17.00
Se mere her: