Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2025/01/06 til 2025/01/14.
FENSMARK: Butikstyv stjal sko
Politiet blev fredag eftermiddag kaldt til en forretning i Fensmark, hvor medarbejderne havde overrasket en mand, der havde et par splinternye sko på. Det er ikke ulovligt, men en medarbejder havde set, at den pågældende kunde havde skiftet sine egne sko – som han smed ind under en reol – til et par nye i forretningen, og han betalte ikke for dem, da han gik gennem kassen. Det var en 44-årig mand fra lokalområdet, og det viste sig, han havde en kniv med i en pose. Den 44-årige blev sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af knivloven, og han blev vejledt om, at han ikke var velkommen i forretningen fremover.
NÆSTVED: Fik en joint i p-huset
En politipatrulje var natten til lørdag forbi p-huset på Grønvej i Næstved, og her så politibetjentene tre mænd, der stod og røg. De virkede påvirket, og den ene viste sig at stå med en joint. Det var en 19-årig mand fra Næstved, og da han blev visiteret, viste det sig, han også havde 3,5 gram hash på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: To anholdt efter indbrud
Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse fra en virksomhed på Ydernæs om, at der havde været indbrud i en bygning, hvor der var stjålet kontanter og noget tilbehør til håndværktøj. På baggrund af gode overvågningsbilleder fra området fandt politiet frem til to formodede gerningsmænd, som blev anholdt natten til onsdag klokken 0.04. Det er en 33-årig mand og en 39-årig mand, begge fra lokalområdet. Da politiet ransagede deres adresser, blev der fundet forskellige effekter, og det skal nu undersøges, om de stammer fra andre indbrud. De to mænd blev ikke bare sigtet for indbruddet på Ydernæs, men også for flere andre indbrud, der er begået i løbet af 2024 i Næstvedområdet. Det forventes, de to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved onsdag.
NÆSTVED: Utilfreds passager smidt af bussen – skældte chaufføren ud
Fredag klokken 20.42 fik politiet en anmeldelse fra Banegårdspladsen i Næstved, hvor en buschauffør havde bortvist en passager fra en bus, fordi han var højtråbende og ophidset. Det viste sig at være en 17-årig dreng fra Næstved, der stadig var meget ophidset og blandt andet havde kaldt buschaufføren
spasser. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og hans forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.
NÆSTVED: Vold i stillekupeen
To mænd ragede uklar i et tog, der fredag eftermiddag var på vej mod Næstved. Den ene – en 59-årig mand fra Sydsjælland – påtalte, at et par talte højlydt i en stillekupe, og det kom til noget gensidigt skubberi. Den anden mand, som er en 67-årig mand fra Greve, slog ud efter den 59-årige med en sok med en sten i og ramte han i hovedet. Derefter blev politiet tilkaldt, og da toget rullede ind i Næstved, blev den 59-årige sigtet for vold, mens den 67-årige blev anholdt klokken 14.14 og sigtet for kvalificeret vold. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 16.30.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Næstved | Skovpibervej | Søndag klokken 20.00 – mandag klokken 10.00 | Hævekort og sundhedskort | |
Næstved | Appenæs Bygade | Fredag kl. 9.15 – 11.10 | Kikkerter og smykker | |
Næstved | Vordingborg | Lørdag kl. 18.00 – søndag kl. 7.30 | Div. elværktøj | |
Fuglebjerg | Gunderslevlillevej | Onsdag klokken 2.57 | Ikke gjort op om der er stjålet noget | |
Næstved | Skyttemarksvej | Fra juledag klokken 12.00 til anden juledag klokken 9.00 | Elværktøj og tilbehør | |
Fuglebjerg | Gunderslevlillevej | Onsdag klokken 2.57 | Ikke gjort op om der er stjålet noget | |
Glumsø | Spurvevej | Mandag klokken 9.45-12.30 | Bestik og to pakker cigaretter | |
Fuglebjerg | Ingridsvej | Fredag kl. 10.47 | Kontanter og smykker | |
Næstved | Spjellerup Bygade | Torsdag kl. 18.00 – fredag kl. 15.30 | Intet |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Næstved | Flere steder | Lørdag kl. 21.00 – 22.00 | Alle kørte pænt. |
Tappernøje | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 16.30-17.30 | En blev sigtet for at køre for hurtigt |
Næstved | – | Mandag klokken 20.30-23.00 | Bestilt færdselskontrol: En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. En blev sigtet for at køre uden den bageste lydpotte, og der blev afsløret en enkelt narkobilist, som også blev sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Fredag kl. 16.00 – 17.30 | En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. En anden bilist blev overskred fartgrænsen med mere end 60%, hvilket betyder en betinget frakendelse af kørekortet. |
Næstved | Teatergade | Fredag kl. 20.30 – 21.30 | En blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. |
Næstved | Ringstedgade | Lørdag kl. 00.30 – 01.00 | Alle kørte pænt |
Næstved | Grønvej | Lørdag kl. 01.00 – 01.30 | Alle havde tingene i orden |
Næstved | Ramsherred | Søndag kl. 1.10 – 1.40 | Alle kørte pænt. |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Næstved | H.C. Andersens Vej | Mandag klokken 6.44-8.34 | 207 | 14 | 50 km/t | 60 km/t | – |
Næstved | Slagelsevej | Mandag klokken 10.39-12.39 | 363 | 20 | 50 km/t | 81 km/t | Et klip |
Karrebæksminde | Karrebækvej | Søndag kl. 13.47 – 15.47 | 637 | 15 | 60 | 79 | – |
Næstved | Præstø Landevej | Fredag kl. 7.40 – 10.00 | 675 | 4 | 80 | 95 | – |
Næstved | Chr. Winthersvej | Fredag kl. 16.36 – 18.06 | 103 | 0 | 50 | – | – |
Næstved | Rådmandshaven | Fredag kl. 19.14 – 23.14 | 658 | 55 | 50 | 83 | 7 klip |
Næstved | Skyttemarksvej | Lørdag kl. 14.05 – 15.15 | 170 | 3 | 50 | 67 | – |
Næstved | Havnegade | Lørdag kl. 16.11 – 20.11 | 470 | 19 | 50 | 75 | 3 klip |
Tappernøje | Sydmotorvejen | Fredag kl. 10.52 – 13.45 | 1085 | 13 | 130 | 160 | . |
Glumsø | Sandbyvej | Torsdag klokken 4.30-10.39 | 517 | 69 | 50 km/t | 73 km/t | Tre klip |
Glumsø | Sorøvej | Onsdag klokken 11.01-13.43 | 76 | 14 | 50 km/t | 81 km/t | Fire klip |
Glumsø | Sorøvej | Onsdag klokken 14.19-16.47 | 108 | 7 | 50 km/t | 76 km/t | To klip |
Holme-Olstrup | Landevejen | Tirsdag klokken 13.46-19.58 | 3730 | 80 | 80 km/t | 120 km/t | Fire klip |
Næstved | Gavnøvej | Tirsdag klokken 14.05-17.07 | 263 | 4 | 50 km/t | 67 km/t | – |
Næstved | Vordingborgvej | Tirsdag klokken 18.05-20.05 | 309 | 12 | 60 km/t | 83 km/t | Et klip |
Glumsø | Skelbyvej | Mandag klokken 11.09-13.46 | 268 | 23 | 70 km/t | 93 km/t | |
Herlufmagle | Helgesvej | Mandag klokken 7.42-10.22 | 131 | 7 | 40 km/t | 57 km/t | To klip |
Næstved | Fensmarkvej | Mandag klokken 16.54-18.24 | 82 | 3 | 60 km/t | 76 km/t | – |
Næstved | Havnegade | Mandag klokken 19.29-22.20 | 456 | 10 | 50 km/t | 79 km/t | Et klip |
Glumsø | Skelbyvej | Fredag kl. 13.57 – 17.25 | 765 | 11 | 70 | 98 | 1 klip |
Næstved | Sorøvej | Fredag kl. 18.12 – 19.55 | 96 | 4 | 60 | 77 | – |
Næstved | Ringstedgade | Fredag kl. 16.53 – 22.58 | 762 | 10 | 50 | 69 | 1 klip |