På den anden mandag i november, når solen går på hæld, og efterårsmørket sænker sig, inviterer vi – traditionen tro – indenfor til Skumringstime på Næstved Bibliotek mandag den 11. november kl. 19.00-21.00.
Skumringstime, som er del af Nordisk litteraturuge, er et højtlæsningsarrangement, hvor der læses op fra det samme stykke litteratur på biblioteker og kulturinstitutioner over hele Norden og Baltikum. Det er altid en tekst af en nordisk forfatter, som der læses op fra. Og i år er valget faldet på ”Skygge-Baldur: et folkeeventyr” af islandske Sjón.
Til oplæsningen vil der som sædvanligt være levende lys, friskbrygget kaffe, lidt sødt – og så skal vi lytte til udvalgte musikstykker.
Om bogen
I vinteren 1868 strander et skib ved Island. Ombord er den unge og svagt begavede pige Abba. Hun lider af Downs syndrom, men botanikeren Fridjonsson tager sig af hende. Sideløbende er der en konflikt mellem præsten Baldur Skyggeson og Fridjonsson, hvor Abba spiller en central rolle.
Skumringstime præsenteres i samarbejde med Foreningen Norden.
Billetter til Skumringstime mandag den 11. november kl. 19.00-21.00, som koster 50 kr., kan købes på www.naesbib.dk