Vi dykker ned i fortællingen om Det Østasiatiske Kompagnis over 120 år lange historie. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek torsdag den 7. november kl. 19.00-20.30.
Fortællingen om ØK er et unikt stykke dansk erhvervshistorie, som nutidens og fremtidens erhvervsdrivende og beslutningstagere kan lære af. Til dette foredrag får du hele historien om det, der for 50 år siden var Nordens største virksomhed med over 40.000 ansatte i 50 lande på fem kontinenter.
Foredragsholder og forfatter Henrik Rasmussen var selv ansat i ØK i 30 år og har interviewet en lang række tidligere ledere og kolleger fra Kompagniet, for at kortlægge særligt den sidste del af selskabets historie. Ved foredraget og i Henrik Rasmussens bog “Solen gik ned over Det Østasiatiske Kompagni” får du således et insiderblik på det skæbnesvangre udviklingsforløb, der ledte frem til Kompagniets lukning i 2020.
Foredraget er en del af Bibliotekets efterårstema ’Verden rundt’, hvor vi undersøger verden og vores plads i den.
Foredraget kan opleves torsdag den 7. november kl. 19.00-20.30 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Billetpris: 50 kr. Billetter købes via www.naesbib.dk