Kom med til en forrygende stund med både humor og eftertænksomhed med Ensemble Storstrøm og forfatter Stine Pilgaard på baggrund af romanen “Meter i sekundet”.
Koblingen mellem litteratur og musik har inspireret Ensemble Storstrøm og Kunsthallen Rønnebæksholm til et nyt format i samarbejde med Næstved Bibliotek: Forfatterkoncerter. Mødet mellem musikkens abstrakte sprog og litteraturens mere konkrete univers giver en ny dimension til publikumsoplevelsen. Musikerne spiller anderledes, og teksten, der bliver læst op påvirkes af stemningen fra musikken.
Ensemble Storstrøm spiller musik af Grieg, Shostakovich, Carl Nielsen og Simon Steen-Andersen mellem Stine Pilgaards oplæsninger fra bogen Meter i Sekundet. Efter Forfatterkoncerten er der mulighed for at møde forfatteren og stille spørgsmål.
Det sker onsdag 23. oktober, kl. 19.00-20.30.
Læs mere om arrangementet og book din billet her.