Fælles om Haven afrundes med en Allehelgen event i Haven. Rønnebæksholm og SixtyEight Art Institute har samarbejdet om Fælles om Haven og udvalgt kunstnere, der har indtaget Rønnebæksholms Have i foråret og efteråret 2024. Dagen vil bestå af workshops i Haven, samtaler med kunstnere.
I løbet af dagen lanceres Røn & bæk, som er en digtsamling af Shëkufe Tadayoni Heiberg med rod i Rønnebæksholms have. Digtene udspringer af digterens møde med havens vilde beboere, gråbynken, havemælden, agertidslen, cikorien og mange flere. Det er en hyldest til sejlivede planter som kommer tilbage år efter år, på trods af vi menneskers indædte kamp imod dem. Under digtene strømmer Rønnebækkens sang, en sang om lys og glæde, der afløses af mørke, strømlining og rørføring, men til slut ser lysglimt og håb for livet igen.
Dagen byder også på fælles frokost, som er en del af billetten.
Det sker lørdag 26. oktober kl. 11-15.
Læs mere om arrangementet og book din billet her.