Børnebiblioteket i Næstved bugner af sommerferieaktiviteter i juli måned, når vi afholder hele 22 arrangementer med fokus på dyrenes verden. Der venter mange gode oplevelser til de børn, der vælger at bruge noget af deres ferie på biblioteket.

Tag mor, far, bedstemor, bedstefar, tante eller onkel i hånden og kom ned og mød dyrene på Næstved Bibliotek i hele juli måned.

Vi har nemlig fokus på dyrenes verden, og her er der mulighed for at opleve en masse.

Quiz og lær om dyr
Vi skal på bevægelses-fantasirejser, quizze om dyr, fordybe os i en bog eller et kreativt projekt, tage på en rejse rundt i børnebiblioteket, lære en masse nyt om dyrene og selvfølgeligt blive inspireret til selv at skabe egne læseoplevelser.

Se det fulde program på www.naesbib.dk og udvælg dine favoritter. Alle arrangementer er gratis og uden tilmelding.

Vi glæder os til at se dig på Næstved Bibliotek.

Dyrene er i fokus i det store sommerferieprogram