Natten mellem fredag den 7. og lørdag den 8. juni udfører Vejdirektoratet vedligeholdelsesarbejde på Næstved Svingbro.
Vedligeholdelsesarbejdet omfatter renovering af én af broens seks rigler. Det er dem, der sikrer, at broens svingfag er låst, når den er i lukket eller åben position.
Arbejdet omfatter i hovedtræk udtagning af rigle, udskiftning af afbalancerede stålplader og afslutningsvis genmontering af riglen.
Information til trafikanterne
Vestre Ringvej spærres mellem rundkørslerne ved Karrebækvej og ved Industrivej i tidsrummet fra fredag den 7. juni klokken 18.00 til lørdag den 8. juni klokken 05.00. Der vil i denne periode være omkørsel via Næstved Havn.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.