På Kulturnatten holder DANSK RAKKERPAK & FASTER COOL traditionen tro Åbent hus i Teatersalen og byder på varm græskarsuppe, sprød børnevenlig musik og sjovt cirkusgøgl. Det sker fredag d. 6. oktober kl. 19 – 22.
Fællesspisning, hygge og underholdning i særklasse
Suppe-serveringen er som altid lagt i hænderne på egnsteatrets eget skøre serveringspersonale, Gustav Fleiner, Servijette og Otto Kok Hansen. Bag kokkene gemmer sig Niels Grønne, Camilla Vindeby og Niels-Peter Kløft
Den velklingende børnevenlige musik bliver serveret af det lille funky orkester ”Glimmer På!” bestående af Camille í Dali, Julie Michelsen og Gunni Torp. De vil tage publikum på med en forfriskende, boblende, finurlig og sjov rejse med musikalske perler fra FASTER COOL’s Teaterkoncert ”Glimmer På!”
Som sidste delikatesse i overflødighedshornet er det lykkedes os, at få artisten, gøgleren og klovnen, David Skunk fra det lille Cirkus Skunk til at indtage vores scene kl. 19.30, 20.30 og 21.30 med duften af ægte cirkus og lommerne fulde af løjer. David Skunk var også vores internationale indslag til kulturnatten i 2017. Han er ”still going strong” og både kendt og berygtet for at få børnene til at tabe kæben og de voksne til at le! Han er mexicansk amerikaner og kommer til Næstved direkte fra udlandet!
Sikkerheden varetages under hele arrangementet af det yderst kompetente en-persons vagtselskab ”Security Laila”, der ved flere af vores tidligere arrangementer har skabt panik og uorden. Det er som altid Kirsten Nottelmann Rav der ”inde i” Security Laila.
Vel mødt i jeres eget egnsteater i TEATERSALEN, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.