”Super godt! De er grundige, kommer til tiden, og så er det endda også billigt!” 
Når det er haven eller huset, som har brug for en kærlig hånd, er det Fink Service, du skal have fat i. Det er Fink uden l, men at dømme efter de anmeldelser, firmaet får på bl.a. Facebook, kunne firmanavnet fint være Flink Service. 

Fink Service tilbyder slåning af græsset, rensning af fliserne og klipning af hækken og lignende havearbejde. Du kan til med få hjælp til at køre dit haveaffald væk.

Vinduespudsning og anden rengøring indendørs hører også til firmaets spidskompetencer. Har du en specialopgave, f.eks. oprydning på loftrum, i kældre eller haveskure, er du også velkommen til at kontakte firmaet i Næstved – og det kan du gøre uanset om du er privatkunde eller erhvervskunde.

Fleksible ordninger til både private og erhverv
Det er sjældent, at Fink Service giver et tilbud til en kunde alene efter en en kort snak. Naturligvis er der opgaver, som er så generelle, at et uforpligtende tilbud let kan gives. Men når der gives tilbud på erhvervsrengøring, rengøring af lagre, haller og lignende, bliver alle enkeltheder og detaljer gennemgået sammen med kunden, før der regnes på timer og priser.

Det er vigtigt for Fink Service, at kunden føler sig 100% tryg ved, at prisen holder, ikke blot i hverdagen, men også indeholder mulighed for fleksibilitet. Der kan opstå forhold som vandskader eller andre former for uforudsete uheld, hvor kunden skal kunne være sikker på, at det rengøringsfirma, som kender bygningen, også kan træde til, når det uforudsete sker.

I disse tilfælde har det altid vist sig, at det er en stor fordel, at man har drøftet mulighederne på forhånd, og at der i tilbuddet er taget stilling til, hvor meget og hvornår Fink Service skal kunne træde til.

Familieejet virksomhed
Fink Service er en familieejet virksomhed bestående af Catharina og Mikkel Fink, der har mange års erfaring i branchen. I 2020 etablerede de Fink Service i Næstved, og fik lynhurtigt mange tilfredse lokale kunder. Det skyldes, at rengøring af højeste kvalitet er kerneværdier hos Fink Service.

Hvis man tror, at rengøring og havearbejde altid er enkle opgave, så tager man fejl. Der findes mange forskellige former for ydelser i branchen. Mange kunder efterspørger f.eks. en meget skånsom form for rengøring eller rengøring af følsomme arealer med beplantning, der kan tage skade. Hos Fink Service i Næstved ved de, hvad de har med at gøre. Firmaets medarbejdere har gennem tiden opbygget en bred og værdifuld erfaring både på rengøringsområdet, og når det gælder haveservice.

Kontakt Fink Service:

Fink Service
Hovedgaden 39
4700 Næstved
50 45 07 74
kontakt@finkservice.dk