Vil du gerne i gang med at brodere eller savner du nogle at brodere sammen med. Hos Tekstilmagi kan du blive en del af broderifællesskabet, når brodericafeen slår dørene op. Det er den sidste Brodericafe, inden de holder sommerpause.
Har du lyst til at være med, er det tirsdag den 20. juni fra 19-21 og det foregår i butikken i Fensmark.
I brodericafeen bydes du indenfor til en aften med inspiration, fælles broderiglæde og vejledning i alt fra broderigarn, stof og sting. Det er enormt hyggeligt og alle har forskellige broderier med.
Du bestemmer selv, hvad du vil brodere, så tag dit igangværende broderi og materialer med eller start på en frisk og køb materialerne på aftenen.
De starter aftenen med et lille oplæg om Verdensbroderidagen den 30. juli 2023. I år er temaet Hverdagsbilleder – med inspiration i Dan Turélls digt ”Hyldest til hverdagen”
Derefter slippes broderiet fri.
Det koster ikke noget at deltage i brodericafeen, men der er et begrænset antal pladser.
Derfor skal du tilmelde dig på forhånd inde på Tekstilmagis hjemmeside.
Brodericafeen er en tilbagevendende begivenhed. Hver den tredje tirsdag i måneden er der fast broderiaften, hvor du kan høre om spændende materialer, broderitraditioner eller aktuelle udstillinger. Du tilmelder dig Brodericafeen på Tekstilmagis hjemmeside.