Sommerens STORE middelalderarrangement, ”Næstveds Søjler – Tilbage til Fortiden” kommer igen 9.-11. juni 2023.

Området omkring Boderne samt Susåen trylles om til middelalder – der vil være et spækket program med masser af aktivitet, arrangementer og optræden for alle: lige fra børnefamilier til historienørder, musikelskere og turister.

3 dages festival i Næstved
Til festivalpladsen og aktiviteterne er der gratis adgang. Man kan gå frit omkring og opleve den særlige stemning eller frit deltage som publikum til en ridderspils-turnering, høre gademusikanter, besøge kirkerne, “Boderne” og se gade-teaterforestillinger. Tag også forbi ”Middelalderkulturhuset” (som er i Kompagnihusets store sal) hvor der er små koncerter, gøgl og forestillinger på mellem 20 og 25 minutter – det er verdensklasse.

Man kan også blot nyde folkelivet, farverne, lyden og lugten. Det betyder, at det ikke behøver at koste noget at opleve Næstveds Søjler.

Boder og handel
Liv og glade dage

Til festivalen kan man opleve gadeteater, munke og nonner, masser af spændende musik, en bøddel og en pestdoktor, riddere på hest i kamp og soldater, der slås med hinanden og med børn, foredrag og en rigtig møntmester, der ”slår” mønt- og så naturligvis boder, hvor man kan købe mad og drikke (øl, vand, mjød og kaffe). Der vil være boder, hvor man købe middelalderting, og få
viden om våben, religion og hverdagsliv.
Både fredag og lørdag er der festlige optog gennem byen med byens egen middelalder garde, der laver musik og larm.
Omkring kirkerne vil der være middelalderstemning med præster og plattenslagere – bål og brand.

Læs mere om Næstveds Søjler på deres hjemmeside her

Foto: Næstveds Søjler