Vejene til at komme sig fra en psykose er mange og forskellige, men vi kan som mennesker inspirere hinanden til at finde det, der giver størst værdi i eget liv. Dette er udgangspunktet torsdag den 30. marts, når PsykInfo inviterer til en aften, hvor du kan komme og tale med seks mennesker, der alle har levede erfaringer med at komme sig fra psykose, som de gerne vil dele med de fremmødte.

Det bliver en aften med åbne samtaler og mulighed for at stille spørgsmål, når PsykInfo torsdag den 30. marts åbner dørene til arrangementet ”Psykose tilfælles, erfaring fortælles”.

I PsykInfos lokaler på Farimagsvej i Næstved vil EN AF OS ambassadørerne Mette, Line, Simone, Flemming, Filip og Jacob denne aften stå klar til at dele deres egne personlige erfaringer med at komme videre fra psykisk sygdom og oplevelser med psykoser.

Du kan stille spørgsmål om netop det, som du undrer dig over og søger inspiration til i dit liv med fx familie, venner, fritid, uddannelse og arbejde. Du kan også høre om andres erfaringer med at være pårørende til et menneske med psykose.

Arrangementets formål er at skabe rum for erfaringsudveksling og inspiration til, hvordan man kan balancere et meningsfuldt hverdagsliv, selvom man har haft psykisk sygdom og psykoser tæt inde på livet.

Alle er velkomne, og der vil være drikkelse og en lille snack til pauserne mellem aftenens snakke.

TILMELDING:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig pga. begrænset antal pladser.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
www.regionsjaelland.dk/psykinfoarrangementer

TID OG STED:
Dato: Torsdag den 30. marts
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: PsykInfo, Farimagsvej 40, 4700 Næstved

Foto: ABW