Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag ved forhenværende museumsinspektør, dr. phil. Morten Axboe:

Guldbrakteater i almindelighed og Vindelevfundet i særdeleshed

Disse små møntlignende hængesmykker er produceret i ældre germansk jernalder og har gennem århundreder fascineret arkæologer og kunsthistorikere. Vindelevfundet er det vigtigste brakteatfund i lange tider. Dette er ikke kun fordi det bestod af den største brakteat, der hidtil er fundet, men også fordi det indeholdt nye og spændende varianter af gammelkendte brakteatmotiver.

Vindelevfundet er blevet meget aktuelt, idet man på en af brakteaternes runeindskrifter netop har fundet den ældste gengivelse af Odins navn.

Foredraget finder sted mandag d. 20. marts kl. 19 i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved.

Entre kr. 30, gratis for medlemmer af Næstved Museumsforening.

Der er salg af kaffe og kage i pausen.

Pressefoto