Sct. Peders Kirke inviterer til foredrag af Ruth Bierre fredag d. 17. marts kl. 14 i sognegården.
Ruth har været frivillig på Svanevig Hospice i flere år, og er formand for Svanevig Hospice Støtteforening.
For at udbrede kendskabet til hospice fortæller hun her om hospicefilosofien, hvorfor og hvornår kommer man på hospice, hvad er det hospice kan tilbyde i forhold til plejen, pårørendes hverdag på et hospice, det frivillige arbejde på hospice og andre tilbud i forbindelse med hospice.
Endvidere fortæller hun om støtteforeningens arbejde med at samle midler til hospice.