Udstillingen LOSS viser 12 nye fotogravurer af Mette Perregaard. LOSS er en nummereret og signeret edition. Hvert grafisk værk er blevet til en i en grafisk proces, hvor to fotogravureplader blev trykt ovenpå hinanden. To farver mødes i hvert grafiske værk. Fotogravurerne er trykt af Mette Perregaard på Grafisk Værksted Næstved, såvel som på Københavns Grafiske Værksted i Fabrikken for Kunst og Design.

Udstillingen åbner fredag den 10. marts, hvor alle indbydes til fernisering kl. 15-17.

Forlaget KKart udgiver samtidig Mette Perregaards Artbook LOSS. Under titlen ERINDRINGSRUINER bidrager Lisbeth Bonde (MA-art critic) med en tekst til Mette Perregaards Artbook om tiden, forfaldet og erindringsruinen.

Mød kunstneren i en artist talk lørdag den 18.03 kl. 15  i Projektrummet på Grafisk Værksted Næstved. Hør om hvordan fotografiske rejsealbums og fotografiske pionerer fra omkring midten af den 19. århundrede er inspiration for kunstnerens arbejde. Hør kunstneren gøre nedslag i sine tidligere arbejder bl.a. fra bogen “Solbilleder- en fotografisk rejse fra Rom til Konstantinopel”.

LOSS realiseres i samarbejde med Projektrummet i Grafisk Værksted Næstved og med støtte fra  Grosserer L. F. Foghts Fond, Næstved Kommune, Det Danske Institut i Athen og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

LOSS udstilling af billedkunstner Mette Perregaard (i regi af KKArt)

LOSS Artbook: forlaget KKart udgiver samtidig Mette Perregaards Artbook

Åbningstider: 10/03 -16/04, 2023 – torsdag-lørdag kl. 13-17

Velkommen til fernisering: fredag 10/03 kl. 15-17

Artist talk v. Mette Perregaard: lørdag 18/03 kl. 15.

Sted: Projektrummet i Grafisk Værksted Næstved

Adresse: Glasværksvej 70, “Holmegaard Værk”, 4684 Holmegaard

Gratis adgang

Foto: Mette Perregaard, Grafisk Værksted Næstved