I de senere år er der kommet mange nye fitnesscentre i alle større byer. Også i Næstved har fitnesscentrene tilbud om normale træningsmuligheder, hvor der er en lang række træningsredskaber til rådighed. Mange har naturligvis et behov for at kunne gå til træning tæt på hjemadressen, og andre tiltrækkes af motionsformer og faciliteter, som er udfordrende på en unik måde.
I oktober 2019 slog Fit4livetBootcamp dørene op på Skellet 21. Det var et helt anderledes fitnesscenter og en leder og personlig træner med nye og store ambitioner. Niels Bundgaard Jørgensen var helt overbevist om, at der ville komme mange mennesker fra Næstved og hele Sydsjælland, for kunne træne målbevidst på at opnå en livsstilsændring, og han fik ret.
Niels Bundgaard Jørgensen var længe før, han realiserede sin drøm om at starte et træningscenter med en anderledes profil, overbevist om, at hans interesse lå i den målbevidste og koncentrerede træning. Helt fra barnsben af vidste Niels, at konkurrencesport, kost og træning var og altid vil være centrale elementer i privatlivet såvel som i hans erhvervskarriere. Forskellige sportsgrene førte ham for over 35 år siden ind i fitnessverdenen, hvor han uddannede sig som daglig leder og træner indenfor forskellige grene.
Følg Fit4livetBootcamp på Facebook