Der var god stemning blandt publikum trods dryp da Grønnegade præsenterede sommeropera søndag eftermiddag i samarbejde med NEMF, HICSUM og Næstved Musikforening.
Her fik de ca. 400 fremmødte en særlig oplevelse med arier og duetter af Puccini og Verdi sunget af sopranen Phillippa Cold og tenoren Per Jelllum.
Koncerten blev præsenteret af dirigent Jonas Viggo Pedersen som også havde arrangeret musikken, som blev spillet af Jacob Gade Strygerne, som består af musikere fra hele landet.
Den efterhånden traditionsrige koncert var støttet af Næstved Kommune og Brand af 1848 Fond.