Agnete Exner, som ejer Kroppens Visdom i Næstved, inviterer os til at lære lidt om os selv, og om de signaler, vores krop sender os. Agnete lytter og møder klienter med respekt, forståelse og plads og rum til klientens egen oplevelse af deres situation. Samtidig byder hun ind med nye perspektiver til fastlåste situationer, og udfordrer klienternes indgroede overbevisninger. Som regel giver dette en oplevelse af frihed, lethed og nye handlemuligheder.
Agnete Exner har studeret både det fysiske og det psykiske univers, som tilsammen er en person. Hun kan på baggrund af den viden og erfaring, hun har fået gennem sine studier, hjælpe dem, der bestiller tid hos hende ved at tilbyde samtaler og støtte. Og også hjælpe med gode råd og helbredelse, når den klienterne udtrykker ønske herom.
Vi bestemmer naturligvis helt selv, hvordan vi vil leve vores liv, og hvordan vi vil håndtere de ”bump” i tilværelsen, som alle oplever. Nogle gange kan vi selv bearbejde dem, men andre gange vil det være nyttigt at få professionel støtte til at komme over udfordringerne. Det er heldigvis ikke længere et tabu at række ud for at få en hjælpende hånd som tidligere.
Mange har besøgt Agnetes trygge og hyggelige lokaler i Hammer for at finde ud af, om hun har et bud på, hvordan hun kan hjælpe. Klienterne får en enkel og letforståelig introduktion til hvordan tanker og følelser hænger sammen, hvordan det viser sig i kroppen, hvordan nervesystemet fungerer, hvordan det hele samarbejder, selvom det sommetider kan virke som om der foregår en “indre krig”.