Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag ved Henning Fougt fra Tissø Vikingecenter.

Den aristokratiske arkitektur samt de mange fund af eksklusive smykker, instrumenter og våben af høj kvalitet viser, at der boede velstående mænd og kvinder ved vestbredden af Tissø i næsten 500 år.

Der er ingen tvivl om, at disse personer tilhørte den absolutte elite blandt datidens befolkning – måske var de endda en del af kongeslægten?

Aftenens foredrag vil komme ind på baggrunden for etableringen af Tissø Vikingecenter, og fortælle om nogle af de arkæologiske fund, der gjort i området. Hvad kan disse fund fortælle os om samfundet på denne tid?

Foredraget kan også ses som en introduktion til Næstved Museumsforenings sommerudflugt til bl.a. Tissø Vikingecenter.

Foredraget finder sted tirsdag d. 19. april 2022 kl. 19 i Sct. Peders Sognegård, Sct. Peders Kirkeplads 5, Næstved.

Entre kr. 30, gratis for medlemmer af Næstved Museumsforening. Der er salg af kaffe og kage i pausen.

Pressefoto