Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/03/28 til 2022/04/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Havde luftgevær uden tilladelse
Politiet foretog mandag eftermiddag en ransagning af en lejlighed i Næstved, og hos den 56-årige beboer fandt politibetjentene et kaliber 5,5 luftgevær. Det er ulovligt at besidde et luftgevær med den kaliber uden tilladelse, så våbnet blev beslaglagt og den 56-årige blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.53.

NÆSTVED: Kaldte betjente grimme ting
Politiet blev natten til lørdag klokken 2.00 kaldt ud til nogle uoverensstemmelser mellem flere grupper på Ramsherred i Næstved. Da betjentene viste sig på stedet faldt gemytterne til ro. En enkelt ung mand havde dog noget svært ved at køle af, og han følte tilsyneladende stor trang til at kalde betjentene grimme ting og true dem. Det resulterede i sigtelser for trussel om vold mod tjenestemand og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Det drejer sig om en 21-årig mand med ukendt adresse.

NÆSTVED: Vejvrede #2
En 35-årig mand fra Næstved er sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed efter han fredag klokken 21.15 forsætsligt påkørte en anden bil mens de kørte med 80-90 kilometer i timen på Slagelsevej, hvorefter bilen kørte i grøften. Parterne kendte hinanden på forhånd, for inden påkørslen kørte den 35-årige op på siden af bilen for at få den til at standse. De ville de tre i bilen ikke. Efter bilen var endt i grøften forsøgte den 35-årige at stikke ud efter den 54-årige fører af bilen med en 32 centimeter lang isoleringskniv, men ramte ved siden af. Manden truede den 54-rige på livet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag og varetægtsfængslet frem til 20. april. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

NÆSTVED: Vidne så hashhandel
Et vakst vidne kontaktede i går klokken 18.36 politiet for at fortælle, at hun flere gange havde observeret noget, der kunne ligne hashhandel på Toldbodgade i Næstved. Ud fra vidnets beskrivelser søgte politipatruljerne i området, og klokken 19.18 fandt de frem til en 27-årig mand fra byen, der svarede til signalementet. Han blev anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: To sigtet for butikstyveri
Politiet måtte i går klokken 18.30 køre til en butik i Næstved Storcenter, hvor en butiksdetektiv havde fanget to butikstyve, der havde stjålet bl.a. tøj, madvarer og elektronik. Det drejede sig om en 45-årig kvinden fra Næstved og en 53-årig mand fra Valby. Manden og kvinden, der ikke var særlig samarbejdsvillige, blev sigtet for butikstyveri.

FENSMARK: Fornærmelig tiltale
Politiets forebyggende patrulje var fredag aften i Fensmark for bl.a. at kigge efter knallerter, da der tidligere har været nogle sager om generende knallertkørsel i området. Der var umiddelbart roligt, og midt i byen traf betjentene en gruppe unge mænd, som de fik en god snak med. En enkelt sig dog meget ud fra gruppen. Det var en 16-årig ung mand, som følte trang til at kaldt betjentene temmelig grimme ting, mens de andre hørte på. Han blev derfor sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

GLUMSØ: Borger standsede spritbilist
En kvinde handlede resolut, da hun lørdag klokken 20.19 lagde mærke til, at en mand hentede øl i en dagligvarebutik i Glumsø samtidig med at han allerede lugtede kraftigt af alkohol. Manden satte sig i sin bil og kørte fra stedet, men kvinden fulgte efter og da han standsede kontaktede kvinden ham og ringede til politiet. Da patruljen kom frem, viste en alkometertest af manden mere end det tilladte, og manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

NÆSTVED: Havde kokain i lommen
Et par politibetjente patruljerede natten til lørdag på Grønnegade i Næstved. På skaterbanen traf de en 21-årig mand fra lokalområdet, som havde en pose kokain på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Graffitihærværk – tre sigtet
En vaks anmelder kontaktede klokken 4.33 natten til lørdag politiet, da han kunne se, at flere personer var i gang med at male graffiti på togvognene, der holdt neden for Kornbakken i Næstved. Kort efter var en patrulje på stedet, hvor tre mænd blev fanget med spraydåser på sig. Det drejer sig om en 20-årig fra Roskilde, en 21-årig fra Næstved og en 26-årig fra Næstved. De blev anholdt og sigtet for groft hærværk.

NÆSTVED: Havde stjålne nummerplader på bagsædet
En 27-årig mand fra Rønnede blev lørdag 23.47 standset på Holsted Alle i Næstved i en bil uden nummerplader. Manden havde ikke noget kørekort. På bagsædet lå et par ny-stjålne nummerplader. Manden blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for tyveri af nummerplader.

NÆSTVED: 17-årig kørte påvirket
En 17-årig mand fra Grevinge blev søndag klokken 01.07 standset på af politiet på Nygårdsvej i Næstved, da han kom kørende i bil. Han var påvirket af hash, havde 2 gram hash i bilen, og mens politiet kørte efter ham, forsøgte han at slippe af med 2,3 gram skunk ved at smide det ud af sideruden. Manden blev sigtet for narkokørsel og for lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Slagsmål på diskotek
Natten var lidt rigeligt fremskreden for nogle gæster på et diskotek i Næstved klokken 4.15 søndag. En mindre gruppe kom i slagsmål med hinanden både indenfor og udenfor, og da politiets patrulje nåede frem blev en 25-årig og en 38-årig mand, begge fra Næstved, sigtet efter restaurationsloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Kuhlaus Vej Søndag klokken 14.30 Kontanter og smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Mandag klokken 11.00-13.00 Ingen sager
Glumsø Suså Landevej Kl. 20.30 – 21.35 Fem blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip.
Næstved Vordingborgvej Kl. 10.50 – 11.30 7 køretøjer kontrolleret – alle kørte pænt.
Næstved Ringstedgade Kl. 10.15 – 10.45 4 køretøjer kontrolleret – alle kørte pænt.
Næstved Landevejen Kl. 16 – 16.30 Tre blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens de kørte. Det udløser i øvrigt et klip.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Rødebrovej Mandag klokken 9.18-11.50 201 1 60 km/t 72 km/t
Herlufmagle Spragelsevej Mandag klokken 5.40-8.40 218 16 60 km/t 86 km/t Fire klip
Hyllinge Søndergade Søndag klokken 11.09-13.50 45 7 40 km/t 63 km/t Et klip
Næstved Havnegade Lørdag klokken 7.22-10.22 629 26 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 17.02-19.50 343 13 50 km/t 91 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Søndag klokken 7.18-10.18 428 27 50 km/t 73 km/t Tre klip
Næstved Vordingborgvej Fredag klokken 13.24-16.24 1692 14 60 km/t 81 km/t
Toksværd Søledsvej Lørdag klokken 11.24-14.00 95 7 40 km/t 64 km/t To klip
Næstved Slagelsevej Fredag 0.00-09.50 341 24 50 72 2 KLIP
Næstved Østre Ringvej Fredag 07.52-9.22 279 2 60 72  
Sandved Hovedgaden Fredag 03.34-07.00 162 17 40 70 5 klip
1 betinget frakendelse