Hver fredag og lørdag i april kan man gå opdagelse i nye farverige kunstværker i Sct. Jørgens Park og få en snak med kunstnerne.
Her giver kunstnerne en kort præsentation af sig selv i forhold til deres kunst.
Hanne Christoffersen
I mit arbejdsliv har jeg været dekoratør og har derfor altid været kreativ. Især det at arbejde med farver i billedkunsten er en meget inspirerende og spændende del i processen under udarbejdelse af malerierne. Billederne, som jeg arbejder med, males med akrylfarver, og jeg henter min inspiration fra rejser i udlandet, men også i Danmark. Jeg blander mine egne farver, og herved fremkommer mange forskellige nuancer i forskellige stærke, lyse og mørke farver, og forskellige stemninger fremkommer.
Tina Jacobsen
Maler abstrakt figurativt.
Har malet igennem mange år dog med pause.
Grete Sundbro
Efter pause med familie, arbejde mm. videreuddannede jeg mig i grafik på Svendborg Kunstskole og blev medlem af det grafiske værksted—som jeg var med til at starte op.
Deltog i opdaterende kurser omkring maleri i forskellige former.
Maler med akryl og tusch på lærred og papir.
Lise Fleck
”Lise Flecks kunst bevæger sig inden for det, hun kalder biomorf ekspressionisme. Den biomorfe tilgang er malerier, der udspringer af biologien. Når hun så kobler det med et ekspressionistisk udtryk, så handler det om en tilgang omkring de indre værdier og følelser. Fokus i motiverne er på fødevare- og naturmaterialer set under mikroskop, der i kunstens perspektiv handler om, at samfundstendenserne surfer på bølger af overflader, tempo, fravær af nærhed og flygtighed. Kunsten her handler om nærvær i relationer, blik for de tætte omgivelser, det smukke i naturen og klimaet, vi skal passe på og det, at når vi zoomer helt ind (på celleniveau som i malerierne), så åbner der sig en eventyrlig mønsterverden.”