Spillestedet Vershuset 
Grønnegade 10
4700 Næstved

Følg Vershuset på Facebook

Gode navne på programmet
Tamra Rosanes, Anne Dorte Michelsen Band, Die Herren, Alberte Winding Band, Steen Jørgensen, The Sandmen og Caroline Henderson. Dette er blot få af den perlerække af musikere, som i nyere tid har lagt deres vej forbi Spillestedet Vershuset.

Vershuset som både spillested og musikforening skriver sin historie helt tilbage til året 1973. I de første år kunne medlemmerne nyde tonerne på flere forskellige tilholdssteder i Næstved. I 1985 flyttede Vershuset ind i nyindrettede lokaler på Grønnegades Kaserne, størstedelen af arrangementerne siden er afholdt.  

40 koncerter, 4000 medlemmer
Vershuset afholder i dag ca. 40 koncerter årligt, med baggrund i foreningens formålsparagraf:

”At give medlemmerne lejlighed til at lytte til rytmisk musik med vægt på genrerne: Rock, pop og blues samt tidens i øvrigt populære toner. Gennem musikvalg også, at støtte nye navne på den danske rytmiske musikscene.”

Vershuset har gennemsnitlig ca. 4.000 medlemmer og er dermed en af landets største musikforeninger. Et medlemskort, som skal vises ved entré, koster kun 50 kr. pr. år.

Ca. 60 ildsjæle varetager afviklingen af koncerterne – de arbejder alle ulønnet. Alle indtægter bruges på at skabe et varieret kvalitetsudbud af livekoncerter i Næstved, som publikum elsker.

Publikum siger…
”Elsker  bare dette lille hyggelige spillested. God betjening god lyd. Et varmt og dejligt sted  at være” – Louise

”Elsker bare stedet og bliver sjældent skuffet. Tak for dejligt varieret musik” – Pia

”Dejligt musiksted med gode navne på programmet” – Tommy

”Skønt spillested midt i centrum, med stort og meget varieret program. Kan varmt anbefale at tjekke nogle af de mindre kendte navne ud, der venter ofte fantastiske musikalske oplevelser” – Irene

Køb billetter
Det er nemt at købe billetter online. Du klikker dig blot ind på den ønskede koncert.

Hos Frem Radio, Ringstedgade 7, 4700 Næstved kan du købe billetter ved personlig henvendelse i butikkens åbningstid.

Billetter for grupper på mindst 5 personer kan købes samlet direkte ved Spillestedet Vershuset. Herved sparer man forsalgsgebyret, der i mange tilfælde udgør 10% af billetprisen. Gruppebilletter skal købes på booking@vershuset.dk 

sølvpartner