Er du en ambitiøs, engageret og udviklingsorienteret teamplayer? Så er det dig, de søger!

Center for Koncernservice er tværgående stabscenter i Næstved Kommune. Her bliver du en del af Team Løn og Personale. De er et engageret team på 25 medarbejdere og en løn- og personaleleder, som arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for ledere og medarbejdere. Center for Koncernservice består af fire teams og ca. 100 medarbejdere. Du skal arbejde tæt sammen med syv personalekonsulenter og teamets øvrige medarbejdere.

Du skal i dit daglige arbejde understøtte og have en tæt kontakt til alle centre og virksomheder i kommunen. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv som en god sparringspartner og rådgiver for kommunes ledere. Opgaverne varetages både telefonisk, men også ved møder på arbejdspladserne ude i kommunen. Opgaverne spænder bredt over hele den personalejuridiske pallette og kan for eksempel være forhandling af forhåndsaftaler, rådgivning om sygefravær, udarbejdelse af senioraftaler og deltagelse i vanskelige samtaler sammen med lederne.

Som personalekonsulent vil du også indgå i tværgående projekter, som fx strategisk løndannelse, rekruttering, organisationsændringer og flytninger. Teamet bidrager også løbende til procesoptimeringer, digitalisering samt datadrevet ledelse.

Næstved Kommune er på vej på en spændende rejse fra den klassiske myndighedsrolle til i endnu højere grad at være samarbejdspartner i deres daglige arbejde for og med borgere og virksomheder i kommunen. De er en enhed, som har en oprigtig interesse for kommunens kerneopgaver og for ledernes udfordringer. De har samtidig modet til at indgå i et involverende og effektivt makkerskab med kommunens ledere, hvor de både har grundig viden om koncernens mål, samt den enkelte leders perspektiv med i overvejelserne.

Som personalekonsulenter værdsætter de at levere en høj service overfor såvel ledere og hinanden i gruppen. De er en sammensat gruppe med forskellig baggrund, erfaring og kompetence. Fælles for os er, at de har god humor og at de værdsætter det kollegiale fællesskab. Desuden lægger de vægt på videndeling og daglig sparring.

De forventer, at du

er uddannet jurist, professionsbachelor eller har en kommunal administrativ uddannelse, og gerne at du har erfaring med personalejura i det offentlige. Er du nyuddannet, ser vi også gerne en ansøgning fra dig. Det afgørende er, at du er pragmatisk og løsningsorienteret, og at du trives i dialogen med kommunens ledere.
har interesse for rådgivning af ledere, personalesagsbehandling og forhandling.
er fleksibel og selvstændigt påtager dig et ansvar for afdelingens opgaver, og at du sætter en ære i at leve op til vores høje serviceniveau.
er god til at udfordre ledere, skabe relationer, udvise empati og integritet.
er med til at synliggøre værdien af digitale muligheder på personaleområdet.
er en teamplayer med en positiv og proaktiv tilgang, og at du aldrig er i tvivl om, at vi arbejder sammen som et hold.
kommunikerer klart og tydeligt i både skrift og tale, og har en forståelse for, at dine samarbejdspartnere nogle gange har et andet fagligt udgangspunkt.
har kørekort (B), da der er mødeaktivitet rundt om i Næstved Kommune. Så vidt muligt stilles tjenestebiler til rådighed.
kan fremvise en straffeattest.

Jobbet

Du får en bred vifte af opgaver med udgangspunkt i følgende:
Juridisk rådgivning og sparring med kommunens ledere om overenskomster, aftaler, retningslinjer og arbejdstidsregler m.m.
Håndtering af vanskelige personalesager, individuelle og kollektive lønforhandlinger og forandringsprocesser sammen med lederne.
Forhandling og dialog med de faglige organisationer – herunder udfærdigelse af forhandlingsreferater og aftaler.
Bistå ledelsen ved tjenstlige samtaler, fraværssamtaler, rundbordssamtaler m.v.
Deltage i udviklingsprojekter på tværs af centrene i kommunen.

De tilbyder

en spændende ansættelse i en offentlig organisation, hvor du får mulighed for at specialisere dig.
et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, med engagerede kolleger, der sætter en ære i at give god, kompetent rådgivning og service.
mulighed for samarbejde med forskellige fagligheder på tværs af centeret samt deltagelse i udviklingsprojekter på tværs af centrene i kommunen.
et job med både teambaserede og selvstændige opgaver, samt stor fleksibilitet i forhold til planlægning, så der kan skabes balance mellem arbejde og privatliv.
at du bliver en del af et team, hvor vi alle bidrager til det gode arbejdsmiljø. Vi vil sørge for, at du som ny personalekonsulent kommer godt i gang med dine opgaver, og at du får den rette støtte og vejledning undervejs.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 21. april 2021)

Foto: ABW