I Næstved Flisecenter mærker man stigende interesse for at indrette terrasser på nye og anderledes måder. Med de såkaldte flisefødder kan man skabe et fleksibelt terrassemiljø, hvor man kan indrette sig med spændende fliseløsninger.

Flisefødder giver mulighed for spændende og fleksibel indretning, da har man mulighed for at tage nogle fliser op og indsætte kummer til beplantning og udsmykning på terrassen

Flisefødder bliver primært anvendt på tagterrasser i etagebyggeri og penthouselejligheder, men en ny trend er at lægge nye de fliser ovenpå den bestående terrasse i forbindelse med huset. Det kan faktisk godt lade sig gøre, hvis man bruger flisefødder. De kan de nemlig justeres i både højde og hældning, så fliserne kommer til at ligge ligeså fast, som hvis de lå på et almindeligt underlag af stabilgrus.

Fleksibel indretning
Den helt store fordel ved flisefødder er, at det giver mulighed for spændende og fleksibel indretning af terrassen, da har man mulighed for at tage nogle fliser op og indsætte kummer til beplantning og udsmykning på terrassen. Desuden kan man skjule rør og kabler og i tomrummet under fliserne og stadig have nem adgang til installationerne.

– Vi oplever, at flere og flere kunder gerne vil opgradere og investere i deres terrasse i form af særligt elegante fliser og klinker, som ligger i den høje ende af prisskalaen Her gør vi med et smil opmærksom på, at hvis de overvejer at flytte på tidspunkt, så kan de bare til fliserne med. For med en terrasse, der er monteret på flisefødder, er det ganske enkelt at tage fliserne op igen, siger projektkonsulent Max Petersen, Næstved Flisecenter.

Næstved Flisecenter forhandler forskellige typer flisefødder. Der er lige fra de avancerede, justérbare fliserødder fra Apurit med selvjusterende hoved til mere traditionelle modeller med faste hoveder.

 På foto ses en beige Kerblock-flise monteret på flisefødder.
En beige Kerblock-flise monteret på flisefødder.

Det gode udeliv
– Terrassen er rammen om det gode udeliv. Vi oplever, at husejere ønsker særlige løsninger med fliser, som kan anvendes både ude og inde, så der er en glidende overgang fra stue til terrasse. Vi rådgiver om valg af fliser til alle typer terrasser. I øjeblikket er det især er de helt store terrassefliser i størrelsen 60×60 cm og 60×120 cm, som er særligt populære, siger Max Petersen.

Næstved Flisecenter blev grundlagt i 1975 og har kunder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og på Grønland. Virksomheden leverer fliser, klinker og natursten til større og mindre byggerier. Kunderne er arkitekter, entreprenører, bygherrer og håndværkere. Både private og professionelle kunder er velkomne i butikken, Marinebuen 3 i Næstved.