Glumsø Bibliotek byder indenfor til håndarbejde og oplæsning fire mandage i efteråret. Første arrangement afholdes mandag den 24. august kl. 14.00-14.45.

Nyd dit yndlingshåndarbejde mens du lytter til en god tekst Alex Green Pexels
Lyt til spændende litteratur, mens du i fred og ro sysler med dit medbragte håndarbejde.

Mød op med nysgerrighed

Til Strik og lyt kan deltagerne sidde med deres strikketøj eller andet håndarbejde, mens kulturformidler Ida læser højt af udvalgte noveller, digte eller uddrag af romaner. Hvad der bliver læst op, afsløres først på dagen. Der er ingen forberedelse – du skal blot møde op med nysgerrighed, og ører der er klar til at lytte.

Vi byder på en kop kaffe eller te.

Vi afholder Strik og lyt på Glumsø Bibliotek følgende mandage: 24. august, 21. september, 19. oktober og 30. november. Alle dage kl. 14.00-14.45.

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig via www.naesbib.dk

Nyd dit yndlingshåndarbejde mens du lytter til en god tekst Alex Green Pexels

Dato: 24-08-2026
Sted: Glumsø Bibliotek

Del gerne dette