Sommerferie med børn kan godt være en dyr omgang, og derfor regner eventkoordinator Monica Hermann også med, at de 3 gratis koncerter for børnefamilier under Sommer på Grønnegade vil blive et tilløbsstykke.
-Vi har fx næsten lige haft to udsolgte koncerter med Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband i Ny Ridehus, fortæller eventkoordinatoren der står bag kulturcentrets helt nye satsning, og fortsætter -Så med fri adgang for op til 500 personer, kan vi nok se frem til liv og glade dage på Lave Ridebane.

Første søndag med koncert for børn er den 25. juli kl. 13.00 med Sille & Palle, der spiller så børn bliver rokkende og rullende, lyttende og lullende, kravlende og savlende, dansende og drømmende. De små i alderen 0-3 år vil blive præsenteret for forskellige musikgenrer – fra vuggende samba, over boblende bebop til lullende blød bossa og de melodier der opstår helt spontant undervejs.

Søndagen efter, den 1. august, er det tid til reggae og rock med Trolle & Thormod, som har skrevet en masse fede børnesange, som de 4 til 12-årige, med bandets egne ord, bliver både kloge og sunde af at lytte til. De handler nemlig om vigtige ting som f.eks. bogstaver, tal, motion, fest og shampoo…

Festen slutter med et brag den 8. august når Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband giver en af deres meget populære koncerter. Byens favoritdrage er kendt og elsket af alle, og hans mange sange er blevet deciderede klassikere i Næstved Kommunes børnefamilier og daginstitutioner.

De 3 koncerter er en del af det samlede program for Sommer på Grønnegade, hvor der i de samme weekender også er koncerter fredage og lørdage. Dog for et lidt mere modent publikum.
Der er fri adgang til koncertpladsen. Gyldigt coronapas skal forevises ved indgangen.

Fredag den 23. juli

Kl. 18.00: Soon
Kl. 20.00: Sulka

Lørdag den 24. juli

Kl. 18.00: Fenja
Kl. 20.00: Steen Jørgensen & Rune Kjeldsen

Søndag den 25. juli

Kl. 13.00: Sille & Palle

Fredag den 30. juli

Kl. 18.00: Mel’s Room
Kl. 20.00: Barselona

Lørdag den 31. juli

Kl. 18.00: Duo Dejlig
Kl. 20.00: Poul Halberg Powertrio

Søndag den 1. august

kl. 13.00: Trolle og Tormod

Fredag den 6. august

Kl. 18.00: Blæst
Kl. 20.00: Patina

Lørdag den 7. august

Kl. 18.00: EkkoKammer
Kl. 20.00: Gasoline

Søndag den 8. august

Kl. 13.00: Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband

Pressefoto