Der bliver masser af liv på Axeltorv og Hjultorv, når Næstved Cityforening inviterer til sommeraktiviteter for børn og familier hver lørdag i juli og august.
Programmet byder på skiftende aktiviteter med fokus på leg, kreativitet og fællesskab. Besøgende kan blandt andet opleve børneteater, kreative workshops, stenmaling, ansigtsmaling og højtlæsning. Derudover bliver der hyggelige spisearrangementer i samarbejde med lokale aktører.
Er der krudt i benene, bliver der også mulighed for at prøve kræfter med minigolf, bordfodbold og bordtennis, ligesom der etableres ekstra legeområder for de yngste.
Aktiviteterne finder primært sted på Axeltorv og Hjultorv, og de enkelte lørdages program offentliggøres løbende.
Praktisk information
Hvornår: Hver lørdag i juli og august
Hvor: Axeltorv og Hjultorv, Næstved
Hold øje med Næstved Cityforenings kanaler for det fulde program og de kommende aktiviteter.
Det Sker – Næstved Cityforening

Dato: 11-07-2026
Sted: Næstved by

















