Mange unge i Region Sjælland taler ikke om seksuelle grænser
De fleste seksuelle overgreb sker blandt teenagere. Oftest blandt kærester eller bekendte – derhjemme og i forbindelse med en fest eller bytur. De unge vil gerne respektere hinandens seksuelle grænser, men det kan være svært at finde ud af, hvornår der er givet grønt lys til sex, og hvornår man presser for meget på. Ny kampagne skal hjælpe unge med at tune ind seksuelt.