quistgaardenQuistgaarden
Vestervej 7, Spjellerup
4700 Næstved
Tlf.: 5543 2030
Email: info@quistgaarden.dk

Quistgaarden på Facebook 

Ro og velvære
Quistgaarden ligger i skønne landlige omgivelser tæt ved skov og strand. Man kan bruge et par timer eller en hel dag her i velværeafdelingen, man kan også overnatte. Quistgaarden er nemlig en Bed & Breakfast med spa. Når de lokale har besøg af familie og venner, indlogerer de sig ofte på Quistgaarden, og når egnens virksomheder holder konferencer eller fester er det ligeledes ofte her det sker.

Quistgaarden udmærker sig med en række unikke wellnesskoncepter, eksempelvis gudindeaften, der samler veninder til forkælelse. Det sker ikke sjældent som afslutning på en festlig polterabend.

Quistgaarden danner også gerne rammer om en romantisk aften for to, en weekend med gode venner eller en firma- eller familiefest. Der er plads til 26 personer på landstedet, som kan lejes helt eller delvist.

quistgaarden2Konferencelokalet rummer en integreret swimmingpool. Der er lagt gulv ovenpå poolen, hvorved Quistgaarden har plads til store møder. Foruden bad, sauna, dampbad og udendørskar rummer Quistgaarden fire dobbeltværelser med badeværelse, to torumsværelser til fire personer hver med badeværelse, to opholdsstuer, en stor spisestue, køkken, vaskemaskine og tørretumbler.

Forkælelse af hjernen
På det seneste tilbyder Quistgaarden også kurophold. Spa-delen med bade, massage og ansigtsbehandlinger suppleres således af sund kost.

Quistgaarden danner også rammerne om kursusophold med fokus på kost og selvudvikling. Anne Grete er sygeplejerske og ernæringsterapeut. Henrik er HR-coach fra NLP-huset. I foredragssalen findes AV-udstyr og netadgang.

Inspiration fra Østen
Quistgaarden er opkaldt efter indehaverne Henrik og Anne Grete Quistgaard Pagh. De er begge udlærte massører fra indien og Thailand som supplement til deres øvrige uddannelser. Quistgaarden er nyistandsat med inspiration fra Feng Shui, så det er både hyggeligt og afslappende. Yoga er også på programmet.

quistgaarden3Ros til Quistgaarden
Facebooksiden fortæller en lang række tilfredse kunder om deres ophold…

“Quistgaarden ligger i fantastiske naturområder. Skov, strand og rolige omgivelser. Et smukt og dejligt ophold når der skal kobles fra og søde og dygtige værtspar er til rådighed med massage.” – Thyra

“Skøn, skøn forplejning – helt igennem fantastisk wellnessbehandlinger. Så mange gode oplevelser på så kort tid – kan varmt anbefales” – Susanne

“Netop hjemkommet fra ophold på Quistgården, en meget vidunderlig oplevelse, både ophold, behandling og maden, intet af det kan roses for meget.” – Kirsten

“Hold da op hvor vi nød at blive forkælet på jeres vidunderlige sted. Og om Anne Grethes køkkenkundskaber er der kun store rosende ord. Vi bliver nødt til at komme igen. “ – Elsebeth