Springningens Champions League til Herlufmagle

Den 6-9. august 2015 venter der ridebanespringning udført til perfektion, når ryttere og heste fra verdenseliten tørner sammen til internationalt stævne i Tybjerg. Stævnet er for ridebanespringning, hvad Champions League er for fodbold, og selvom det handler om heste, er det ikke kun for hestefolk.

bu0r1444

Riders Cup er kendt i hele verden for stævner i en perfekt ramme, der fortjent har fået tilnavnet Danmarks smukkeste springbane. Det internationale stævne i august 2015 bliver mere end tårnhøje forhindringer med svære vendinger. Der venter nemlig hele familien en underholdende hesteoplevelse. De mindste kan more sig på hoppeborgen, og så vil der også være både springbane, trampolin og film til børnene.

Nyd udsigten til yndlingssporten fra Riders Cups restaurant og café, der byder på lune retter alle dage, herunder vil der altid være flere forskellige slags lyst og mørkt kød, fisk og salater at vælge imellem.

Tider for de store Longines ranking klasser er:

  • Big Tour torsdag den 6. klokken 16.00
  • Big Tour fredag den 7. klokken 13.30
  • Medium Tour finale lørdag den 8. klokken 13.30
  • Grand Prix søndag den 9. klokken 13.30

CH1K1834

Kom og oplev:

  • Stjerneryttere fra hele verden forcere kæmpe spring på Danmarks smukkeste springbane
  • Lokale talenter ride med eliten
  • Sjove aktiviteter for børnene
  • Nyd en lækker frokost eller middag med udsigt til sport på topniveau
  • Oplev den særlige Riders Cup stemning – perfekte rammer i en afslappet atmosfære
  • Gratis kaffe og kage lørdag mellem klokken 14.30 og 15
  • Gratis shuttle service til hotellet med maksimum ti minutters ventetid.

Ponyer og juniorer i sensommeren

Gå heller ikke glip af børnenes og de unges store dyst, når klubberne med landets bedste ponyryttere mødes i kampen om den eftertragtede titel som Danmarksmester for ponyhold den 13.-16. august. De bedste pony- og juniorryttere mødes derudover igen allerede den 27.-30 august til det prestigefyldte nordiske Baltic Cup stævne, og også her er alle velkomne.

Riders Cup teamet glæder sig til at byde alle velkomne til springning i verdensklasse med den særligt hyggelige Riders Cup stemning. Se hele programmet på www.riderscup.dk,  og skriv venligst til info@riderscup.dk for yderligere information, herunder om invitationer og VIP-borde.