I november blev en helt ny miljø- og naturforening oprettet efter initiativ af borgere, der bor i området mellem Fuglebjerg og Tystrup-Bavelse Søerne.
Dette område er bl.a. kendt for sine meget smukke omgivelser. Foreningen har fået det noget lange navn Foreningen til Bevarelse af Højbjerge og Omegns Miljø og Natur.
I følge foreningens formand Leif Kronblad er foreningens formål at være et forum for de af beboerne i lokalområdet, der har lyst til at dele meninger om lokale miljø- og naturforhold. Bl.a. vil naturbevarelse og bekæmpelse af grundvandsforurening være på foreningens dagsorden.
I alt har mindst 50 personer vist en positiv interesse i foreningen, hvilket glæder den nye formand.