Næstved Teater præsenterer forestillingen “Nye Tider” med Teater Next.
Opføres lørdag 4. oktober kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.
Ægteparret Bent og Nina kender hinanden til håbløshed. De er netop flyttet ind i en seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion i sit liv og har fået sig en veninde.
Parrets voksne sønner er dog bestyrtede, for betyder det, at hele deres barndom har været bygget på et bedrag om det perfekte ægteskab ?
Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene, heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.
Nye tider er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.
Stykket er skrevet af den amerikanske dramatiker Bess Wohl med originaltitlen Grand Horizons.
De medvirkende er Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort, Christian Bergmann, Anne Blomsgård og Adam Schmidt.
Waage Sandø og Kasper Wilton har instrueret.
Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850.



















