Pressefoto

Den 28. august er der både mulighed for at opleve flagermus om aftenen og deltage i naturpleje om dagen. DN Næstved arrangerer…

Naturpleje på Atterbakke

Dato: Lørdag, den 28. august 2021
Mødested: Indkørslen til Atterbakkevej 11 lidt udenfor Dysted
Tidspunkt: Kl. 10 – ca. kl. 16
Kontaktperson: Kurt Ramskov Laursen (krl@pletvinge.dk)

Udsigtspunktet Atterbakke 15 km øst for Næstved har fået en god overdrevsvegetation efter en årrække med naturpleje arrangeret af DN Næstved. Kom og se vidunderet og hjælp til med opretholde den særprægede natur.

Der er både brug for folk, der kan svinge en le, og hjælpe til med grensakse og river. Vil du slå med le forudsætter det at du er let øvet, da der ikke afholdes instruktion. Medbring havehandsker og evt. eget grej. Der kan også lånes grej af DN.
DN byder på frokost, hvis man tilmelder sig senest den 25. august. 

Flagermus tur ved Herlufsholm

Dato: Lørdag, den 28. august 2021
Mødested: P-pladsen ved Herlufsholms Kirkegård
Tidspunkt: Kl. 19.30 – ca. 21.30
Arrangør og kontaktperson: Henriette Gaborit (naturhus@outlook.dk)

Ved brug af ultralydsdetektorer er der mulighed for at opleve flere arter af flagermus i skumringen på den internationale flagermusnat.
Tilmelding er nødvendig til arrangøren.