Torsdag d. 20. august møder “De Grønne” fra Næstved Boldklub Vejle Boldklub i et brag af en kamp i Vejle, og hvis du synes, at der er for langt til Vejle for at se det lokale favorithold spille, sendes kampen på TV3 Sport med kampstart kl. 18:15.

Denne kamp kan blive en hurtig og gylden mulighed for at Næstved kan revanchere sig fra weekendens nederlag, og hvis man kigger på Vejles resultater, burde en sejr ikke være komplet ønsketænkning.

Vejle måtte efter søndagens kamp rejse tilbage mod Jylland med et nederlag i baggagen, da kampen mod FC Helsingør endte 3-1 til FC Helsingør. Skærmbillede 2015-08-18 kl. 19.16.18

Næstved har altid spillet nogle yderst seværdige kampe mod Vejle, da begge klubber lægger stor vægt på at have et højt teknisk niveau.

Torsdagens kamp er en gylden mulighed for Næstved i kampen for at få gang i målscoringen, der har knebet lidt for “De Grønne” på det seneste. Chancer har der dog været rigeligt af, så det er bare med at klø på for drengene fra Næstved BK.

Kampen fløjtes igang kl. 18:15 på Vejle Stadion, men hvis du ikke har lyst til at køre hele vejen til Vejle for at se noget god fodbold, kan du tænde for TV3 Sport, hvor kampen bliver vist live kl. 18:15.