Næstveds store grønne dragedyr, Næssi, er kendt og elsket af Næstveds børn og har altid elsket musik, sjov og leg. Nu har Næssi samlet alle sine sange i en ny “gratis” app til iPhone og iPad.

I Næssis app kan børn og voksne høre alle Næssis sange, se videoen hvor Næssi tager på fisketur og hygge sig med forskellige små aktiviteter. Ideen med Næssis app er at udbrede Næssis sange til så mange børn som muligt og give dem nogle hyggelige stunder sammen med Næssi.

næssiBørnekulturkonsulent Lis Olsen står bag Næssi, som opstod tilbage i 2002, hvor en medarbejder på Næstved Skiltefabrik opdagede, at Næstveds omrids på et landkort ligner en drage. Siden da er det gået stærkt, og Næssi møder man nu i mange forskellige sammenhænge hvor der sker noget for børn. Næssi er med tiden blevet et vigtigt symbol for hele børnekulturen i Næstved. Sammen med Ulla Abdullas Cocobongoband, har Næssi siden 2004 optrådt ved koncerter, hvor Næstveds børn flittigt har sunget med.

Ulla Abdullas Cocobongoband har hvert år komponeret og udgivet en sang til og med Næssi, og sangene er blevet omdelt til alle kommunens børneinstitutioner, og har dermed givet børn i Næstved en fællesreference. Alle disse sange kan selvfølgelig høres i Næssis app.

Appen er udviklet af Jacob Brandt Jensen, som udover at være bassist i Ulla Abdullas Cocobongoband er softwareudvikler.

Næssis app kan gratis hentes til iPhone og iPad i App Store. Du kan læse mere om appen på www.brandt-jensen.dk/naessiapp og om Næssi på www.næssi.dk