Gennem hele 2021 markerer Rønnebæksholms 700-års jubilæum. Det har de blandt andet gjort igennem en række særlige arrangementer og fællesskabsdannende aktiviteter for både store og små. Med den årlige kulturbegivenhed Tak for Venligheden på Rønnebæksholm, får det historiske fundament, som Rønnebæksholm hviler på, imidlertid sin egen markante position:

Tak for Venligheden!
Den 24. oktober afholder vi i tidsrummet 12-17 ´Tak for Venligheden´. Gennem et rigt program vil Rønnebæksholm indvie et nyt permanent kunstværk i Grundtvigs digterpavillon Venligheden samt nye kunstneriske portaler og et smukt udformet hegn, skabt af kunstnerduoen Randi & Katrine. Kulturpriserne Trelleborgprisen og Talentprisen bliver overrakt, samt et rigt debatprogram vil danne ramme om hvilket samfund, vi ønsker os og drømmer om.

Tak for Venligheden blev udviklet i samarbejde med lokalt baserede musiker og violinist Bjarke Falgren og andre kunstneriske og lokale aktører i 2020 og sætter igen i år fokus på ligestilling, mangfoldighed og fællesskaber.

I år falder Tak for Venligheden på Marie Tofts og N.F.S Grundtvigs bryllupsdag den 24. oktober. Et ægteskab, som i den grad gav plads til forskellighed, ligestilling og et par, der åbnede deres hjem op og husede den første feministiske forfatter Mathilde Fibiger i midten af 1800-tallet.

Program
12.00 Indvielse af de nye kunstværker i Venligheden og havens nye portaler og hegn. Taler ved Næstved Kommunes Borgmester Carsten Rasmussen (A), kunstnerduoen Randi & Katrine og leder af Rønnebæksholm Lotte Juul Petersen. Sted: Venligheden og Herregårdshaven.

12.45 Bjarke Falgren opfører hans nykomponerede værk “Ode til Rønnebæksholm Opus 1″ i anledning af at videoen til dette værk får premiere. Videoen er filmet i parken af Emile Carlsen med Rønnebæksholm i baggrunden. Falgren spiller også værket ´Venligheden´ og deler hans tanker om det. Videoen til dette værk har han selv filmet i Fruens Plantage og ved Venligheden. Begge videoer kan efterfølgende opleves i entreen i Herskabsstalden. Sted: Herskabsstalden.

13.05 Lancering af Rønnebæksholm lydparks LP ”Det er så yndigt at følges ad” ved komponisterne Niels Lyhne Løkkegaard, Anders Mathiasen opføres sammen med Herlufsholmskoret, Musikskolens kor Voca Voca og Stemmestøberiet, som har lagt stemme til pladen. Sted: Herskabsstalden.

13.00-16.00 Den årlige græskardag for børnefamilierne med Rønnebæksholms kurator Mai Dengsøe og i samarbejde med Grafisk Værksted laver grafiker og kunstner Sarah Bodil Tierney et fælles banner med trykning. Sted: Herregårdshaven. Kræver tilmelding: klik her

13.30 Trelleborg Fondens Kulturpris og Talentprisen overrækkes af Borgmester Carsten Rasmussen og Formand for Kultur og Demokratiudvalget, Linda Frederiksen Sted: Herskabsstalden.

14.00 Pause med servering af forfriskninger og mulighed for at se den aktuelle prisvindende udstilling i Soil.Sickness.Society på Rønnebæksholm.

14.30-16.30 Debatprogrammet er udviklet i samarbejde med KØN Gender Museum Denmark og KE – Kunstnernes Efterårsudstilling. Sted: Herskabsstalden. Debatten livestreames også, hvis man fysisk ikke kan komme til Rønnebæksholm. Linket lanceres op til arrangementet.
Debatten er modereret af direktør Julie Rokkjær Birch, KØN Gender Museum Denmark. Med bidrag fra: Nina Wöhlk og Karen Vestergaard Andersen, kuratorer og ledere af ARIEL – Feminisms in the Aesthetics Maria Nørholm Ramouk og Karen Nhea Nielsen, billedkunstnere Moussa Mchangama, co-founder in futurum og repræsentantskabsmedlem Mino Danmark Ali Aminali, debattør, forfatter og socialrådgiver og involveret i Dansk Mande Samfund. Jytte Hilden, tidligere Kulturminister, Kulturchef på Det Kongelige Bibliotek og Rektor på Roskilde Katedralskole.