På Sankthansaften, den 23. juni kl. 12, kan du opleve åbningen af det prisvindende udstillingsprojekt Soil.Sickness.Society på Rønnebæksholm.

Udstillingsåbningen afholdes i forbindelse med Rønnebæksholms årlige Sankthans-fejring og programmet er spækket med interessante oplæg, workshops for børn og voksne, omvisninger, artist talks m.m. Årets båltale afholdes af Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Sankthansaften på Rønnebæksholm er et offentligt familiearrangement og deltagelse er gratis, men du skal booke en entrébillet.

Arrangementet foregår primært udendørs og det er muligt at medbringe picnickurv, tæpper m.v. eller købe mad og drikke i en madbod.

Ønsker du at deltage i dagens indendørs aktiviteter er det nødvendigt at booke en separat billet til dette samt medbringe mundbind/visir og corona-pas i programmet, da der er et begrænset antal pladser.

Du skal også medbringe mundbind/visir og corona-pas, hvis du ønsker at opleve den del af udstillingen, som er indendørs.

Hvis du bor i København og gerne vil fejre Sankthans på Rønnebæksholm, så har vi lejet en bus, der tager dig direkte til døren. Bussen afgår fra DGI-byen i København 23. juni kl. 12 og kører tilbage til DGI-byen fra Rønnebæksholm kl. 23:15. Du kan købe din busbillet på samme side som din entrebillet. Der er et begrænset antal busbilletter. Bemærk: Der er toilet på bussen. Husk at medbringe mundbind.

Læs mere her

Foto: IDM
Del på sociale medier