På Kähler-værkstedet har naturen altid være en stor kilde til inspiration, og i Holmegaards samling pryder både blomster og planter de mange krukker og vaser.
På dette kursus kan du gøre mestrene kunsten efter, når de inviterer til keramikcafe med et helt særligt fokus; Efterårs plantetryk. Her lærer du at bruge den keramiske, kunstneriske arv og fortolke den i nutidens lys.
Med et særligt udvalgt sortiment af keramiske genstande – varierende fra fade til skåle, kander, kopper m.m. – og en farvepalette, der spiller ind i Kähler værkstedets ånd, åbner museets keramikatelier op for en hyggelig oplevelse, hvor traditioner og nye teknikker præsenteres. Kähler er forbundet med en arv af fantastiske glasurer, fantasifulde designs og finurlige motiver – vil du gøre dem kunsten efter og lade glasuren vække keramikken til live som en ægte malerdame?
Så mød op, sving penslen og lad fantasien og sanserne råde, når du under kyndig vejledning af museets dygtige personale, slipper kreativiteten løs i en lykkerus efter at blive din egen mesterkeramiker.
Se mere her:
Keramikcafé på Holmegaard Værk



















